Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indenfra hørte han Latter og Barnejubel og Raslen med
Bordtøj.
Her, hvor der var Børn og Glæde og Overflødighed, vilde
man vel ikke afvise ham. Han trak rask i Klokkestrængen,
tørrede sine Sko af paa Maatten og ventede med Hatten i Haanden.
Der blev lukket op, en pirrende Duft af Kaffe strømmede
ud imod ham, og en velbarberet, smilende Mand kom tilsyne med
et kniplingsklædt Barn paa Årmen.
»Undskyld, — jeg hedder Brandt, — jeg vilde gærne––––«
»Naa, gør De det! Ja, ser De, vi gi’er ikke ved Dørene;
— Princip! forstaar De? — Gaa til Understøttelsesforeningen. De
véd, De maa ikke tigge paa Hovedtrappen. Saadan en kraftig
Mand! Skammer De Dem ikke ved at tigge?«
Og der blev ubønhørligt lukket igen. Han blev staaende
lidt udenfor, kunde ikke samle sig og forstaa.
Indenfra lød der Latter og Barnejubel og Raslen med
Bordtøj. —
»Var det en slem Mand, Fader?«
»Ja, uh! en rigtig ond Trold, som vilde stjæle lille Tulles
Dukke,« hørte han gennem Glasdøren.
Saa steg han sløv en Etage op; Barnelatteren klang efter
ham som Spot. En ond Trold! Han vilde jo ikke gøre nogen
ondt; — fattig Mand var en frygtet Mand. Hvorfor kunde de
ikke godt give ham lidt? De havde jo nok selv, de vilde ikke
engang mærke det, om de gav ham lidt.
I Tanker slæbte han sig videre, indtil han standsedes
øverst oppe af en Dør, hvor der sad et Visitkort: Lavritz Clavsen,
Kand. teol. Træffes 1—2. En Præst! Han fik Lyst til at prøve,
om han var ligesom de andre. Naturligvis sad han fedt i det og
prækede Afholdenhed. Klokkestrængen var revet af, — han vilde
derind, vilde forsøge ham.
Saa bankede han paa Døren, ventede, lyttede, bankede
igen, tog i Dørgrebet; — der var aabent, han stod i Entreen.
Fra Værelset lige for tonede der Musik, Orgelklang og en
Mandsstemme, der messede:
»Evangelisten Matthæus siger i det sjette Kapitel
fem-og-tyvende: Derfor siger jeg E-eder, bekymrer Eder ikke for E-eders
Liv, hvad I skulle ædeoghvadlskulledri-ikke, ikkehellerforEders
Le-ge-me, hvad I skulle ifø-øres. Er ikke Livet mere end
Ma-aden og Legemet mere end Klæ-æderne?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
