Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han bankede beskedent paa Stuedøren. Stemmen derinde
tav lidt; der hørtes Lyd af en Ske i en Kop og Slubren af en
Vædske. Saa fortsattes der:
»Ser til Himmelens Fu-ugle! Desaaikke, dehøsteikke og
de sanke ikke i La-ader, og Eders himmelske Fader fø-øder dem,
ere I ikke meget mere end de?c
Han saa sig omkring i Entreen. Der stod et Konsolspejl,
hvori han helt kunde se sin udtærede Skikkelse og den fattige
Dragt, — og henne paa Knagen hang der en varm, ny
Overfrakke. —
»Og hvi bekymrer I Eder om Klæderne? Betragter
Lilierne paa Ma-arken, hvorledesdevokse, dearbejdeikkespindeikke,
me-en jeg siger jer, a-a-at end ikke Salomon i al sin Herlighed
var saa klædt som en af dem.«
Han bankede stærkere, men Sangen lød overlydt:
»Klæder Gud da saaledes det Græs paa Marken, someridag
ogimorgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere
klæ-læde Eder, I li-idet Tro-ro-ende?«
Da blev han pludselig grebet af et fortvivlet Humør og fik
en mægtig, smærtehg Trang til at skoggerle. Præsten kunde
sagtens, han sad jo lunt og godt; men monstro han vilde synge,
hvis han nu stod kold og sulten; vilde han saa ogsaa tænke paa
Blomster og Fugle? — Lad os nu se, om hans Gud klæder ham!
Og uden at betænke, hvad han gjorde, rev han Overfrakken ned
fra Knagen, ilede ud og slog Døren i efter sig.
Smæklaasen smak i med et Smæld, og Glasruden klirrede.
Straks angrede han det. Først Tigger, saa — saa Tyv! —
Benene rystede under ham, medens han modstandsløs gik ned ad
Trappen. — Skulde han ikke heller vende om? Hamre løs paa
Døren, saa de hørte ham, og sige: her er jeg, jeg har stjaalet
en Frakke! — Nej, det var jo blot for at ærgre Præsten, han
havde taget den; men hvem vilde tro det? — Nej! det gjaldt om
at skynde sig bort; tænk, om de kom efter ham og han blev
taget og dømt! — — Han trak Frakken paa, medens han løb
ned; nu hørte han en Dør gaa deroppe, og hurtigt smuttede han
skælvende ud af Porten.
Kandidat Clavsen, en fedladen, skægløs Yngling af
Seminaristtypen med vandkæmmet, vissentblondt Lokhaar, melet
Maane-ansigt, runde Barneøjne, der smilede Verden i Møde himmelblaa
og forbavsede over Brillerne, og med en Næse, hvis brede Fladhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
