Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den skikkelige Clavsen stod svedende og stammende og
rødmede over sin barmhjærtige Ugandfærdighed.
»Tak! — Aa, før saa den Mand ud, Nerup, før ham ud
paa Gaden; vi har ikke Tid, der er Fandens meget at
bestille i Dag. Undskyld, Hr. Clausen, at vi ulejligede Dem.
Farvel!«
Clavsen skyndt« sig, efter at Nerup var kommen tilbage
og havde opholdt ham noget med Forespørgsler til hans
Befindende og Bemærkninger over Menneskesjælens Gaade, ud for at
opsøge Brandt. — Han var ingensteds at øjne; i det første
Øjeblik efter Selvangivelsen havde han angret den ved Tanken paa
Moderen og havde skyndt sig bort.
Clavsen vilde saa gærne have talt med ham, han var lidt
ærgerlig over hans Bortfjærnelse, da han havde Lyst til at sige
ham en hel Del, læse, hvad der rørte sig i hans Sjæl, tale med
ham om Guds uendelige Barmhjærtighed og Frimodigheden til
at bede.
Saa gik han tankefuld og lidt gnaven hjemad.
Han var kommen hen ad Højbro til, da han hørte en hæs
Stemme kalde sig ved Navn. Han vendte sig om og saa Brandt
slæbe sig af Sted bag ved ham.
»Hr. Clavsen! De maa have Medlidenhed med mig, jeg
beder Dem om at hjælpe mig; De véd ikke, hvor grusomt
jeg pines.«
Clavsen tog ham under Armen og drog ham over paa
Slotspladsen, hvor der ingen Mennesker var, og ingen kunde
høre dem.
»Stakkels forvildede Menneske! De skal ikke længer være
fortvivlet. Hvorfor ængster De Dem selv? Jeg har jo tilgivet,
og Gud vil tilgive Dem, saa sandt De ydmygt har angret.«
»De maa ikke tilgive mig; De kan ikke, De skal
mælde mig.«
»De har faaet Samvittighedens Straf, Gud har talt til
Deres Sjæl. Kom til Dem selv, bøj Dem i Ydmyghed og Bøn, og
Freden vil være i Deres Hjærte.«
»De kan ikke tilgive, intet Menneske kan, De maa ikke,
jeg vil ikke foragtes og spytte paa mig selv; mæld mig, jeg beder
Dem derom; De skal, det er Deres Pligt, jeg har jo stjaalet, jeg
tog Frakken; De løj, Præst, De løj for dem; — jeg" angiver Dem
Tilskueren. 1885. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
