Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Løgn, hvis De ikke mælder mig; jeg vil ikke skaanes, De
skal, det er deres Pligt, Loven siger det.«
»Jeg kender en højere Lov og en større Pligt.«
»Nej! hører De? Jeg vil dømmes, De har ikke Ret til at
skaane mig; De har ikke Ret til at sætte mig udenfor Loven;
det er min Ret, min Ret at blive straffet; jeg vil have min Ret;
De skal give mig min Ret!«
»Hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.«
»Saa rejs da ad Helvede til!«
Han stødte rasende Clavsen for Brystet, men gled i det
samme paa den glatte Stenbro og styrtede tungt til Jorden, hvor
han blev liggende bevidstløs, medens Blodet randt ned fra et
stygt Hul i Panden.
Folk "kom nysgerrigt ilende til.
»Jeg saa tydeligt, hvordan han puffede til Dem, naada!
puffede lige i Boven, saadan paa denne Maade, naada!« sagde en
fregnet Slagtersvend.
»Nej! han gled ud og faldt,« svarede Clavsen hurtigt. »Er
der ikke nogen, der vil hente en Droske og hjælpe mig med ham?«
Solen skinnede paa de hvide Tage; — Værelset var lunt
og hyggeligt med sine tykke Gardiner og det tavlede Gulvtæppe;
Lyset spillede hen over det blanke Stueorgel og paa Sængen, hvor
Brandt laa dødbleg med Bind om Panden.
Ved det lille Bord med Medicinflaskerne sad Clavsen i en
fodsid, snorekantet Slobrok og læste i et Brev. I Haanden holdt
han et Fotografi af en ung Pige med nøddebrune Øjne og et
gækkende Smil. — Trofast havde han holdt Vagt næsten Dag og
Nat, siden Brandt bevidstløs var baaret ind paa hans Sæng.
Nøden, Ophidselsen og det dybe Saar i Panden havde
kastet Brandt i en hæftig Hjærnebetændelse, hvor han i Vildelse
ideligt havde fantaseret om Tyveriet og sin tabte Ære, om sin
Moder, om Straf og Ret.
Der var stille i Stuen.
Da vaagnede den syge op af en døgnlang, sund Søvn og
saa sig forvirret om i Stuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
