Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han stirrede længe paa Clavsen, der afvekslende kikkede i
Brevet og betragtede det kære Portræt, — han greb sig til
Hovedet, søgte at rejse sig op paa Albuen og hviskede med svag
Stemme: »Hr. Pastor!«
Clavsen fo’r rødmende sammen og skjulte Billedet.
»Ja, min Ven! Gudsketak, at De nu er kommen til Dem
selv igen og vendt tilbage til Livet. Tal nu ikke, men lig ganske
rolig. Smerter det meget i Hovedet? Vil De have Vandglasset?
Tørster De ikke?«
»Hr. Pastor! Vil De love mig, — De vil jo, ikke sandt? —
Vil De love mig, at jeg maa blive straffet, naar jeg bliver rask?
De vil jo give mig min Ret?«
»Ja, min kære Ven!«
»Vil De sværge derpaa med den højeste Ed?«
»Ja, Du skal sandelig blive straffet.«
»Tak! — nu er det bedre; hvornaar kan jeg blive rask?
Tak for Deres Godhed, Hr. Pastor! — nu er det roligt og godt.«
Han sank træt tilbage i Puderne med et bævende Smil om
Læben, beholdt Clavsens buttede Haand i sin og faldt i en tryg
og sund Søvn.
äo*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
