Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr phil. G. Brandes: Indtryk fra russisk Polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synderligt til hinanden før Brylluppet og i Almindelighed ses for
første Gang faa Uger før.
Hvad den polske Ustadighed angaar, saa har heller ikke
den nogen Lighed med den franske. Franskmændenes Ustadighed
aabenbarer sig nærmest i det offentlige Liv, overalt hvor de
optræde i Masse, som Folkeforsamling eller Folk. Den beror paa
pludselige Stemningsomslag, for hvilke ingen enkelt føler sig
ansvarlig. Polakkernes Ustadighed er personlig, beror paa en
instinktiv Tilbøjelighed til Universalitet.
I Frankrig er en velforstaaet, klog og fin Egoisme det
Princip, som fra Familien gaar i Arv til Børnene, den Lære, som
fra første Færd af indpræges dem og som i Reglen bliver
styrende i deres Liv. Man lægger ikke i Frankrig som i England
eller Nordamerika først og fremmest an paa at udvikle Ynglingen
til et dygtigt Menneske, som kan hjælpe sig selv, men man
stræber at jævne hans Livsbane, skaffe ham Begunstigelser,
Forbindelser, Beskyttelse, sikre hans Fremtid eller hans Befordring.
Og er Banen jævnet, forlader den unge Mand nødigt sin Carriére,
før Ærens højeste Trappetrin er naaet.
Ganske anderledes er Forholdet i Polen, hvor den unge
Mand i Privatlivet langt snarere lader sig lede af flygtigt Instinkt
end af klog Egoisme, og hvor én eneste offentlig Interesse, det
tabte Fædreland, den mistede Uafhængighed, Modersmaalet, den
nationale Literatur og Kunst, staar ufravigeligt og uden Nedgang
hævet over alle Omskiftelser.
Utvivlsomt har Fremmed herredømmet slaaet Polakkernes
Flygtighed aldeles til Jorden paa dette højeste Omraade; til
Gengæld har det nødvendigvis virket i høj Grad fremmende paa den
nationale Ustadighed indenfor Privatlivets Kreds.
Ti hvad skal en ung begavet Mand i russisk Polen gøre?
Han studerer f. Eks. Jus; han kan da aldrig blive Dommer, bliver
overhovedet ikke Embedsmand uden ved at udelukke sig fra alt
Samkvem med sine Landsmænd. Han studerer Medicin; han kan
da aldrig opnaa en Universitetsstilling, aldrig komme til at staa i
Spidsen for et Hospital, aldrig lede en offentlig Klinik, derfor
aldrig naa den første Rang i sin Videnskab. Følgen er, at han,
hvis han har Raad — og der er endnu megen Rigdom i Polen,
da det at blive rig næsten er det eneste, som er Hvermand
tilladt —, gaar fra ét Studium til et andet, skaffer sig et Indblik i
de forskelligste Videnskaber, overrasker den fremmede ved Mange-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
