Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr phil. G. Brandes: Indtryk fra russisk Polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tidelighed og Maturen (Mazurkaen) med dens Kontrast af mandlig
Kraft og kvindelig Blidhed, og Folket turde være næsten lige saa
stolt af Mazurkaen som af Kopernikus. Mazurkaen er i Polen
ikke den Dans, vi benævne saadan, men en indviklet og
langvarig, paa en Gang vanskelig og lidenskabelig Nationaldans, i
hvilken Herren og Damen, skønt de danse Haand i Haand,
bestandig udføre forskellige Trin i samme Takt. Det er en virkelig
Sorg for Polakkerne, at den konsekvente russiske Regering har
forbudt at danse denne Dans i Nationaldragt, og det fjerde eller
femte Spørgsmaal, den fremmede i Warschau faar, er dette: »Har
De set vor Nationaldans?« I ethvert andet Land vilde det højest
være det tredivte eller fyrretyvende.
Man danser Kamavalstiden igennem, som næppe noget
andetsted. Ingensteds afholdes rimeligvis saa mange
Velgørenhedsballer. Man danser for alt, for »de fattige Sypiger«, for »de
fattige Studenter« o. s. v. Jeg nægter ikke, at mangen Gang, naar
jeg stod og saa’ paa de dansende — undertiden var jeg indbudt
til to Baller efter hinanden samme Nat — kunde jeg ikke lade
være at mindes det gamle liaarde Mundheld: Slams sal fans!
Men som en ung Pige sagde i Anledning af en moraliserende
Årtikel i Prawda: »Hvad vilde det nytte, om man i Warschau
lod være at dansel«
Dog den Lystighed, hvori man hvirvler, er ikke den
almindelige Livsglædes, den minder snarere om den, som de
fængslede under Revolutipnstiden udfoldede under deres Uvidenhed om,
hvad den næste Dag vilde bringe. Dette Letsind er ikke
almindeligt Letsind, men det, som gerne findes hos dem, der dagligt
trodse Lidelse og Død.
Derfor er man ogsaa til sine Tider alvorligere end ved
lignende Lejligheder i andre Lande. Ved en i al Stilhed afholdt
Festlighed, som Literaturens og Kunstens Repræsentanter gav,
og hvor Talerne paa Grund af min Nærværelse holdtes paa
Fransk og paa Latin, Polakkernes gamle Højtidssprog, hændte det,
da en Taler sagde nogle Ord, som særlig bevægede Forsamlingen,
at der paa en Gang stod Taarer i alles Blik, og at gamle Mænd,
sonl havde tilbragt et helt Afsnit af deres Liv i Sibirien og
hundrede Gange havde set Døden under Øjne, sprang op og, mens
Taarerne rullede dem ned ad Kinderne, faldt Taleren om Halsen.
Det synes da, som om Fremmedherredømmet i lige Grad har
forøget Modtageligheden for selskabelig Adspredelse og Modtage-
Tilskoeren. 1885, *3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
