Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr phil. G. Brandes: Indtryk fra russisk Polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
under Bortførelsen af deres Børn. En Ordre fra Fyrst
Paskie-wicz af 24de Marts 1832, der er bleven udført, begyndte saadan:
»Det har behaget Hans Majestæt Kejseren at befale, at alle
omflakkende, forældreløse eller fattige Drengebørn i Polen skulle •
indlemmes i Kantonistemes Bataillon og følgelig bortsendes i Masse
til Minsk, hvor der vil blive taget Bestemmelse om dem efter
H. M.s Generalstabs Reglement.« Og Udførelsen af denne
Befaling er ikke nogen enestaaende Begivenhed. Seks Aar senere,
13de April 1838, stod følgende Meddelelse fra Guvernementsraadet
at læse i Warschaus Aviser: »Den 18de i denne Maaned finder
i Raadhussalen en offentlig Licitation Sted angaaende Overførelsen
til Petersburg og Ural af nogle tusind Sønner af polske
adelige.« Det kan da ikke undre, at jødiske og kristne Polakker fra
da af følte sig som én Nation. Folkets Fraternisering med
Jøderne i Warschau 1860 løste Spørgsmaalet om de sidstes Ligestilling,
og da der i Februar 1861 paa Pladsen foran Slottet og en anden
større Plads blev skudt paa den knælende Mængde, der med de
russiske Kanonmundinger for Øje istemmede en Nationalhymne og
anraabte Gud om at skænke Polakkerne Frihed og et
Fædreland, følte Jøderne Trang til ved en utvetydig Demonstration at
lægge deres nationale Sindelag for Dagen. De ledsagede
massevis deres Rabbinere ind i de katolske Kirker, ligesom de Kristne
massevis droge ind i Synagogerne for at istemme den samme
Hymne.
Men allerede hos Polens største Digter Mickiewicz er
Enhedsfølelsen mægtig; hans Værk »Pan Tadeusz« (fra 1834), der
er blevet det polske Nationalepos, slutter med, at Polens
berømte Nationalsang spilles for Dombrowski og hans Soldater af
en Jøde. »Den store Mester«, som Digtet kalder ham, lader i
mægtig Begejstring, ved sin Cymbelmusik alene, Polens hele Historie
fra 1791 glide Tilhørerne forbi. Den 3dje Mai’s brusende
Polo-naise danner Udgangspunktet, saa følger den falske Akkord,
Forræderstrængens Klang, der minder om Targowice, saa Marsch,
Angreb, Kamp, Stormløb og Skud, Børnénes Stønnen, Mødrenes
Klager; Blodbadet i Praga drager forbi de taarefyldte Blik. Saa
forvandler Tonar ten sig til den gamle Folkevises sørgende Melodi,
til Sangen om den forviste Kriger, der flakker gennem Skoven, og
mange Gange er ved at forgaa i Kval og Hungersnød, indtil han
endelig synker ned for Foden af sin tro lille Hest, og denne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
