Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rykke sin gamle Tro op med Rode, at ikke en Gang den
naturlige Pietet for, hvad hun før havde æret og holdt helligt, var
bleven tilbage.
Det er først ved nærmere at granske hendes indre
Udviklingshistorie, saaledes som hun har skildret den i sin
Selvbiografi, at jeg har lært at forstaa, hvorledes en Fortid som
hendes har kunnet gøre hende til den, hun nu er.
Annie Besants Barndomshjem og Forholdet til "Moderen
skildres saaledes af hende selv, at man lige fra Begyndelsen følger
den unge Pige med hendes stærke Drømme- og Følelsesliv med
den varmeste Sympati. Hendes Fortællemaade er meget
fængslende, præget som den er af en sjælden Inderlighed, en
Lidenskab i Smerten som i Glæden, en grænseløs, opofrende Kærlighed,
en varm og glødende Begejstring, en Energi, en Kraft, som kan
bryde sig sin Vej gennem det tætteste Tjørnekrat, en ærlig,
alvorlig Sandhedshigen, og endelig — hvad der staar som et
haardt Element midt i alt det bløde i denne Kvindesjæl — en
Ævne til at hade, til uforsonligt og indtil Døden at hade dem,
der have krænket hende i hendes dybeste Følelser og slaaet
hende ulægelige Saar, der bløde ved den mindste Berøring.
Kort sagt, det egentlig tiltrækkende ved denne Stil er, at
den er saa personlig; den giver hende helt og holdent, som den
hun er, den ejendommelige Kvinde med det moderne, kritiske
Tankesæt og det næsten gammeltestamentelig voldsomme Følelsesliv.
Moderen var en øm og fantasirig Natur. Hun blev tidlig
Enke efter en Mand, som hun inderligt elskede, og som synes at
have været en fint dannet, rigt begavet, elskværdig Personlighed.
Natten efter hans Død lukkede hun sig inde paa sit Kammer og
blev der et helt Døgn. Da hun kom ud, modtoges hun af sine
Slægtninge med Udraabet: »Dit Haar er hvidt!« Den endnu
unge Kvinde — lille Annie var den Gang kun 5 Aar gammel —
havde ved dette ene Døgns hæftige, utrøstelige Sorg faaet sit
rige, sorte, glansfulde Haar præget med Alderdommens Mærke.
En ejendommelig Tildragelse, der minder om den nu saa
moderne Tankelæsning, indtraf ved Begravelsen. Medens denne
gik for sig ude, paa Kirkegaarden, sad Enken hjemme og fulgte
det hele i Tankerne. Nu afgik Ligtoget fra Gravkapellet, nu blev
Psalmen sunget, nu sænkede de Kisten ned o. s. v. Først nogle
Uger efter gik hun til Kirkegaarden for at besøge Graven. Hendes
Ledsager, der havde været med véd Begravelsen, kunde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
