- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
340

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Højmod fra at ytre et eneste nedsættende Ord om ham, men
man føler gennem hele Skildringen, hvor fuldstændig ensom hun
levede ved hans Side, og hvor umuligt det var hende at søge
Raad og Støtte hos ham overfor de religiøse Grublerier
ogTvivls-maal, som lidt efter lidt flk Indpas hos hende.

Under sit ensomme Liv søgte hun Tilflugt i de Studier^
hun altid havde elsket, og det var fremfor alt teologiske; hun
begyndte ogsaa at skrive, snart kortere historiske Skildringer,
snart religiøse Afhandlinger, saaledes bl. a. en Karakteristik af
de Helgene, hvis Navne findes i den engelske Almanak og en
Afhandling om Fasten, hvilken hun varmt anbefalede som en nyttig
og sand kristelig Skik.

Hendes Børns Fødsel — først en Dreng og et Par Aar
efter en Pige — og deres Pleje afbrød i nogle Aar hendes
literære Beskæftigelser. Med den Følelsens Intensitet, som synes
altid at have udmærket hende, omfattede hun nu sine
Moder-pligter. Hun ammede selv sine Børn og var ene om at passe
dem, og i disse Smaas Pleje og Opdragelse søgte hun sin eneste
Glæde og sin Trøst for alle brudte Illusioner, ligesom hun deri
ogsaa søgte Lipdring for sin bestandig nagende Længsel efter
Moderen, som boede langt fra hende.

Men ved hendes lille Piges Sygesæng kom det til den
maaske mest afgørende Krise i hendes Liv.

I flere Uger sad hun Dag og Nat med det syvmaaneders
Barn paa Skødet og ventede Time efter Time paa, at det
skulde-drage sit sidste Suk, ti Lægen havde opgivet alt Haab. Selv
ønskede hun, at det maatte dø, ti Sygdommen var saa
smertefuld, at den spæde lille Skabning vred sig i de forfærdeligste
Pinsler og flere Gange syntes at stride med Døden.

Forgæves bønfaldt den fortvivlede Moder den Gud, hun
den Gang endnu fuldt og fast troede paa, om at lindre Barnets
Lidelser. Forgæves grublede hun over, hvorfor, til hvad Nytte
Gud lod dette lille hjælpeløse, uskyldige Væsen pines saadan.
Forgæves raabte hun: Aa Gud, tag mit Barn fra mig, men
pin det ikke! Hvad har hun dog gjort, for at hun skal lide
saadan ?

Selve hendes faste Tro paa en Gud, der personlig griber
ind i Begivenhederne, blev hende nu den forfærdeligste Byrde.
Det kunde endnu ikke falde hende ind at tvivle paa sin Guds
Tilværelse, men hun begyndte at tvivle paa hans Godhed, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free