Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Fru Anne Ch. Edgren-Leffler: Annie Besant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mrs. Besant bemærker rigtigt, at det var Præster som han,
der bleve Inkvisitorer i Middelalderen: strænge og urokkelige
overfor Tvivleren, mod hvem det er en Synd at vise Barmhjærtighed,
— milde og kærlighedsfulde mod Synderen, som ydmyg og
angergiven kommer til dem.
Efter denne Samtale kom hun snart til Klarhed over
Dogmet om Kristi Guddom. Hun lagde det til Side som et for stedse
overvundet Standpunkt, men nu gjaldt det ogsaa at bære
Følgerne af denne Meningsforandring. Hun kunde ikke længere uden
at gøre sig skyldig i Hykleri nyde Nadveren, og det ansaas dog
for en Præstekones uafviselige Pligt. I den almindelige
Guds-tjæneste mente hun at kunne tage Del uden at være uærlig, ti
hun troede jo endnu paa Gud, og hun indskrænkede sig til at
være tavs under de Dele af Gudstjænesten, der stode i direkte
Strid med hendes Overbevisning.
Men da den sidste Salme blev sunget, før Altergangen
begyndte, rejste Præstens Hustru sig med bankende Hjærte fra sin
Plads og gik hurtigt og med nedslagne Øjne ud af Kirken, forbi
de forbavsede Sognefolk. Det var første Gang, den unge Kvinde
traadte offentlig frem og forlod den tilbageholdne Ubemærkethed,
der hidtil havde været hendes — som de fleste andre Kvinders —
Element, første Gang hun ved sin Optræden tiltrak sig almindelig
Opmærksomhed. Og hun havde samme Fornemmelse, som ved
saadanne Lejligheder paakommer enhver flntdannet Kvinde: Knæene
svigtede hende, Hjærtet bankede højt, det blev næsten sort for
hendes Øjne, og havde nogen spurgt hende, hvorfor hun gik, var
hun rimeligvis bristet i Graad. Hun havde Følelsen af, at alles
Øjne forundret fulgte hende, og den korte Vej til Døren syntes
hende uendelig lang.
Imidlertid vakte hendes Bortgang denne Gang mindre
Opsigt, end hun selv havde ventet. At Præstens Hustru skulde
være en frafalden, var en Tanke, som end ikke for et Sekund
opstod i nogen Sognebeboers Hjæme. Man antog simpelt hen,
at hun pludselig havde følt sig ilde, og hun undgik nærmere
Forklaringer.
Nogen Tid efter rejste hun med sine Børn til et Badested,
da hendes Helbred vedblivende var usikkert, og besøgte bagefter
sin Moder. Imidlertid synes Mr. Besant at have raadført sig med
adskillige af Kirkens Mænd om, hvorledes han burde stille sig
overfor sin Hustrus Kætteri, og Resultatet af disse Raadslagninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
