Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun syntes bedre om Skomagerprofessionen, især da han var den
eneste paa hele Drumsø.
Han havde sit Værksted i en Stue paa »Torparbacken«.
Saadan hed den lille Klump af Bygninger oppe paa det skaldede
Fjæld mellem Markerne. Den laa indeklemt, ligesom indkilet
mellem høje Plankeværker lige ved Vejen, som førte forbi Loen,
Laderne og Kom-Magasineme, ikke langt fra Teglværket.
Det var nogle usle Huse, forfaldne, graa og smudsige.
Akkurat lige saa smudsig var Gaarden og Vejen udenfor. Naar
Solen skinnede, stank den fortørrede, skidne Ler i Varmen. Naar
det regnede, stod hele Gaarden i en Søle. Det var en sort, dyb
bundløs Vælling. Fejeskarnet druknede halvt i Sølen, hist og her
stak en gammel Støvle frem, et Tallerkenskaar, Brændestumper
og Klude.
Paa den ene Side højere oppe var der et lille Stykke
Grønsvær, som kaldtes Rellu-Calles »Have«. Der sygnede to
Stikkelsbærbuske hen, hvis Bær i Størrelse og Farve lignede umodne
Ribs. Der var desuden ogsaa nogle Solsikker. De stak dristig
deres gule Kroner frem, stirrede op i Luften efter Solstraalerne,
spredte deres Blade til Protest mod den uretfærdige Behandling,
de var udsatte for, idet de saa’ saa gulsottige ud, som det blot
var dem muligt. En Kartoffelplante stredes med en kraftig
Tobaksurt om Udkommet, men Pladsen var for lille, og de var
Vantrivninger begge. Stolte og triumferende knejsede derimod en
Bunke Nælder med Hovedet. De nøjedes uden Pretensioner med
Forholdene, som de var, og strakte sig saa højt som muligt op
ad Husvæggen.
Rellu-Calle havde stor Glæde af Nælderne. De trivedes
godt, og de var saa grønne, at det ordentlig gjorde godt i Øjnene
at se paa dem.
Han delte Værelse med Karlen og dennes Familie. Saadan
et mørkt, uhyggeligt Værelse! Men om Sommeren arbejdede de
andre ude, og saa kunde han sidde hele Dagen alene ved
Vinduet, hvor hans Bord stod. Han arbejdede saa flittig, han orkede.
Sort om Fingrene og brun i Ansigtet sad han og stak Naalen ud
og ind i det stærkt lugtende Kalveskind. Men det gik søvnigt.
Han var lad af Naturen.
Hun derimod laa paa Gulvet i Ingeniørens store Sal med
de seks Fag Vinduer, skurede og fejede af Hjærtens Lyst. Hun
var hvid i Huden og saa ren, at hun skinnede. Det var en Fryd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
