Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun var med i Badstum, baskede ham med Riset,
skurede hånt, skyllede barn og gned ham. tør. Kammeraterne
fortalte, at hun kante Torparm oes Faar«saksr og at Relhi-Caties
lange Haar bier klippet lige ned til Bonden. Hun sæbede hele
Hovedet ind, og trods det stønnende Offers Kval Wev hun ved at
skrubbe løs, til ban var ganske budløs af lutter Renlighed. Der
fandtes ikke Skygge af Beg mere paa barn, ikke en Gang paa
Fingrene. Uden et Kny klædte han sig paa efter Processen, trak
i sit nyvaskede Undertøj; og gik hjem ved Sidem af hende, saa
lidet lig sit eget Selv, at han ikke ret vidste^ hvad der var i Vejen
med barn, — han var vist ikke »rigtig rask«.
Men nogle Dage efter havde han skaffet sig noget af sin
gamle Femis igen. Han bragte Snavset ind ude fra under
Støvlerne, dryppede Olje og Beg alle Vegne, sølede Gulvet til og
spyttede overalt Kajsa kom farende som en Hvirvelvind. Sand og
Klude havde hun i Baljen, kogende Vand var der i Kedlen. Rellu
maatte give Køb.
En Gang blev han skoldet lidt paa Næsen, men det var af
Vanvare, forsikrede hun trohjærtet.
Men kom nogen af hans fordums Venner fra Teglværket
paa Besøg i Skomagerstuen, saa var det mærkværdigt, hvor hun
fik travlt med den store Vaskekedel i Skorstenen. Hun fyrede
med Enebærris onder Trefoden; der var bestemt noget i Vejen
med Spjældet. Det røg og stank, saa man maatte gaa sin Vej
dier hen, hvor man var kommet fra. Hjalp ikke Røgen, blev der
Storskuring i Stuen. Hele Kedlens Indhold tømtes ud over Gulvet
det dampede, en hed Bølge skyllede én om Benene, man maatte tage
Støvlerne i Vare, ellers blev man skoldet. Og det gik ikke for
Rellu at komme af Sted med de andre: »Det havde altfor meget
Hastværk med den Mile Frøkens Sko, som skulde gøres i Stand,
de maatte gøres færdige inden et Par Timer i det højeste.«
Saa snart Kammeraterne, hans forrige Svirebrodre, gik ud
ad Døren, gik Enebærrøgen ud ad det aabne Spjæld, saa det
sortnede over Skorstenen, og Vandfladen over Stuegulvet tørredes som
ved et Mirakel, takket være Skrubbe og Klude. I Stedet for
kogte snart en spruttende Gryde Rugmelsgrød over Ilden, og
Rellu fik et Kys af hendes varme, fyldige Læber, i Kajsas Øjne
glimtede et lunt Skælmeri — men det forsvandt snart igen.
Hen paa Sommeren hegyndte hun stundum at se træt ud.
Hun stred alligevel tappert med Skrubbe, Barste og Klude mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
