Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smuds og Urenlighed, men alt, hvad hun gjorde, forelog saa lidt.
Han var vant til Smudset, var født i det, og det gik ikke saa let
at forandre ham.
Der var en hel Bunke Rollinger i Stuen ved Siden af, de
andre Familier var af samme Slags som han. Smudset gik hende
op over Ørerne, kom udefra, indefra, trængte ind overalt og bredte
sig fortærende og ødelæggende.
Hun kæmpede mod det af alle Kræfter, først med godt
Humør, med Latter og Skæmt og frisk Mod. Men senere kneb
det, hendes Energi slappedes, hun tog det tungt.
Han var god imod hende og glad ved hende. Han lod
hende gøre, som hun vilde. Hun arbejdede, han nøjedes med at
se paa hende. Hans gamle Tilværelse var far bi, men denne nye,
der var helt anderledes, var dog bedre.
Der listede sig nu og da en underlig Mathed over ham
under hans Arbejde, han formaaede ikke ret meget, nu mindre
end før. Hun opmuntrede og æggede ham til Arbejde, men det
hjalp ikke. Hans Arme havde ingen Kræfter mere, Fingrene
blev slappe, Sylen slap ham ud af Haanden. Der faldt som en
Taage for hans Øjne, han saa’ ikke rigtig klart mere.
Saa kunde det gaa over en Tid, og han kunde tage lidt
fat igen. Men del var dog bedre at se paa Kajsa. Hun vaskede.
Hendes hvide Arme var bleven røde, og hendes røde Kinder var
bleven blege. Hendes friske, fyldige Læber var ikke saa
svulmende som før. Men ligefuldt arbejdede hun hele Dagen og den
halve Nat.
De var meget fattige, led dog langtfra Nød, men fattige
var de. Altid var der rent og pænt hos dem. Men Rellu trivedes
ikke i al Renligheden. Hans Øjne begyndte at skinne saa
underlig, maaske var det af en eller anden Feber, han vidste det ikke
selv. Hans brune, urene Hudfarve blev blegere, hans Haar hlev
lidt graasprængt, — maaske var det Sæbens Skyld, maaske var
det noget andet —
Kajsa havde gravet en dyb Drøft omkring hele
»Torpar-backen« og desuden tværs igennem Gaarden. Spildevandet fik
derved Afløb, Leren tørrede ud. Hun fejede og rev, lavede en
Fejeskarnsbunke bag Huset og ordnede alt, hvad hun kunde.
Hun vandede i »Haven«, lugede, klippede og skar væk derinde.
Solsikkerne gik i Frø. Det blev Efteraar for Alvor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
