Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjælpe med ved Rengøringen. Hun tog imod det med Tak. Det
var jo en Lykke, at hun kunde beholde sin Lejlighed frit. Det
kunde nok behøves.
Ud paa Vinteren fødte hun sin Dreng. Han var rask og
stor, en rigtig stærk Gut. Man kunde se paa ham, at han skulde
leve. Han lignede Moderen, og det var hans Lykke. En saadan
Fa’r bør man heller ikke ligne, saadan en Stakkel skulde jo helst
ikke sætte Børn i Verden.
Men Rellu-Galles Søn var nu tilfældigvis bleven en prægtig
Dreng. Han trivedes brillant, blev tyk og fed, det var Moderens
kraftige Natur, som gik igen. Han skreg næsten aldrig, lo saa
godt som altid, havde smaa, dybtliggende Øjne og fine, smalle
lyserøde Fingre, hvormed han bestandig laa og fægtede i Luften.
Det var et stort Afbræk i Kajsas Arbejde. Nu lo hun
paany, mens hun vaskede strøg og stivede. Men det gik ikke fra
Haanden som før. Den lille drog hende bort fra Arbejdet. Der
var saa meget, han trængte til. Han skulde have Klæder, og
han fik dem, pæne, hele Klæder, varme og gode. Men hendes
Mælk blev mindre kraftig, ti hun sultede. Rellu-Galles Sygdom
havde kostet saa meget, og saa Begravelsen––––-.
Da Foraaret kom — Rellu-Galle havde ligget mere end et
Aar i Graven — tog Kajsa Tjænest’e hos et russisk Herskab, som
lejede sig en Bolig et Stykke fra selve Gaarden. Herren i Huset
var Kaptajn ved et russisk Kosakregiment og havde en Tjæner,
en ung »Denschick«, en Kosak.
Han gik klædt i sin Nationaldragt, havde vide, sorte Fløjels
Benklæder, rød Bomuldsskjorte med Bælte om Livet og høje
Støvler med Sporer. Paa Hovedet havde han en Fløj els Hue, og
fiet sorte Haar hang ham glat og langt ned ad Nakken. Hans
Teint var brun, men paa Kinderne saa’ det ud, som om det røde,
varme Blod brændte under Huden. Han var fire og tyve Aar,
slank og livlig i sine Bevægelser. Han arbejdede ufortrødent og
ivrig hele Dagen. Han besørgede Køkkenet, kogte og stegte,
gjorde rent og udførte, kort sagt, al en Kokkepiges Gerning. Han
holdt det lille uanselige Køkken i den skønneste Orden, skurede
alt fra Gulv til Loft og rensede Gryderne i Sandet udenfor. Han
begravede dem helt i Sandbunken, lige saa sodede som de var,
drejede dem rundt i en rivende Fart og trak dem ud igen blankt
polerede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
