Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sine lange Arme og svingede sig langsomt og tungvindet som en
Elefant.
Nu og da standsede han, saa’ med Hovedet paa Sned hen
til hende og sang med sørgmodig, høj, skurrende Basstemme
nogle molstemte Strofer, som f. Eks.:
Mit Hjærte er saa tungt, saa tungt,
det syndet har mod Gud saa haardt,
og Djævlens Magt er arg — ja —
Han holdt op at synge og hviskede halvt hen for sig:
»Ja — Kajsa — min Sandten er det saa. Du faar en
Gang Fortræd af Russeren. Ja, det’ faar du. Mig vil du ikke
kysse, nej! Men Fjenden, den lede, onde Fjende, ham kysser du,
for han har Fløjels Kjole om Benene.«
Aa høj, mit Hjærte er saa tungt, saa tungt
Det syndet har mod Gud saa haardt,
Det harmes paa et Ansigt hvidt,
Som frister Gud og Djævelen–-
Haa, haa, haa! Venner alle,
Uvenner skulde jeg eder kalde,
Bagervalsen maa I aldrig glemme!
Han blev mere og mere uklar, det lange Recitativ flød ud i
uforstaaelige Lyd, og til Slutningen sank han helt sammen i sig
selv, træt og melankolsk gik han bort, idet hans Sang endte i en
lang, udholdende Tone, der lignede et Suk. Han gik ind i sin
Stue, kastede sig paa en Bænk og faldt i Søvn.
De andre drog Vejret lettere, da han var borte, og gjorde
sig lystige over ham.
Saa snart store Jaska havde forladt Pladsen, sprang
Kosakken frem. En Strøm af Ord, som ingen forstod, flød fra hans
Læber, mens han ivrig gestikulerende og leende trak et
rød-blomstret Bomuldstørklæde op af Lommen med St. Alexander
Nevskis Billede i gult paa rødt Felt. Han bredte det ud paa
Jorden og stillede sig paa det.
Saa spyttede han i Hænderne, trykkede Huen fast paa
Hovedet og begyndte sin Dans.
Først forsigtig, sirlig og langsomt, næsten højtideligt,
bestandig paa samme Plet flyttede han Fødderne, saa hurtigere og
hurtigere. Nu og da udstødte han et højt »Hui«, naar han tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
