Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Kaptajnens Bolig. Kajsa gik foran, rødmende og glad. Sergej
bagefter.
De gik midt gennem det høje Græs, som naaede dem helt
op til Livet, det var som at lærdes i et grønt Hav af duftende,
svajende Timothe. Solen gik ned. Den skinnede og straalede,
Fuglene sang, Fiskemaagerne slog ned i Vigen. Over Hav,
Himmel og Jord laa et rosenrødt Skær.
Kajsa havde endnu ikke fyldt sit to og tyvende Aar. Men
indtil nu havde hun glemt, at hun var ung. Hun havde i det
hele glemt, at der var Ungdom til i Livet.
En ejendommelig Følelse af Sympati drog hende til denne
Mand, der dyrkede Renlighed ligesom hun selv. Det var noget
ganske nyt. Han var fin og pyntelig som hun selv. Han var
alt det fuldt ud, som hun kun var halvt. Han var født til samme
Trælleliv som hun, men han bar det modigt, let, som en Leg.
Hvad hun forgæves forsøgte at udføre, det gjorde han straks —
og det lykkedes altid.
Alle andre Mænd forekom hende i Sammenligning med
ham saa raa, smudsige og klodsede. Han var ligesom fra en
anden Planet end de andre. Han talte jo ikke en Gang samme
Sprog som de.
Hun vidste ikke, hvad han sagde, men hun forstod ham
alligevel saa godt. Ikke Ordene just, men Tonen, Stemmen,
Blikket. Hun troede nok, at han elskede hende, hun tænkte det
ikke helt ud, men hun anede, følte det.
Denne Aften især. Legende tog han Kammen ud af
hendes Haar, som holdt hendes Fletninger sammen, saa de faldt
hende ned ad Ryggen Han kyssede det lyse Haar og viklede
Fletningerne om sin Hals. Hun slog ham for Spøg ined dem i
Ansigtet og løb i Forvejen. Han efter. Han snublede i Græsset,
rejste sig, snublede igen og laa saa dér paa Knæ og tiggede for
sig — med foldede Hænder tiggede han og bad. Men hun lo
bare ad ham. Saa blev han ivrig med ét, sprang op og tryglede
hende igen om noget — hvad, vidste hun ikke.
»Han frier,« tænkte Kajsa og rødmede, »han frier — jeg
skal spørge Ingeniørens, hvad jeg skal svare ham.«
Sergej friede grumme ivrig hele Vejen. Kajsa lo ad sin
Tilbeder. Da de naaede hjem, truede hun ad ham med Haanden,
sagde godnat til Trods for alle hans Bønner og lukkede Døren
i Laas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
