- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
370

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Efteraaret flyttede deres Herskab til Byen, Sergej fulgte
med dem. Kajsa maatte blive en Tid i sit Værelse paa
Torpar-backen, for hendes Søn var syg.

Han laa i fem Uger. Oktober gik, og November kom.
Sergej var ude hos hende om Søndagen. Han roede derud i
Fisker-Anders Baad og tog hjem igen i Mørke og Blæst Klokken
fem, seks om Morgenen.

Lige saa snart lille Weli blev rask, skulde hun ind til
Herskabet igen. Saa skulde de være lykkelige, rigtig lykkelige.

Men det blev tidlig Vinter det Aar med Frost og Kulde.
Paa den Tid blev Drumsø ikke anløbet af noget Dampskib.
Vandet frøs til. Isen var for svag til, at man kunde gaa over
den, for stærk til Baadfart. Stormen brød den op om Natten,
men ti Graders Kulde bandt den fast om Morgenen. Saadan gik
det i fjorten Dage.

Saa i Mørkningen nogle Dage før Jul kom Sergej endelig
gaaende derud. Han var i daarligt Humør og forfrossen. Kajsa
kunde endnu ikke følge med ham ind til Byen. Barnet var for
sygt til at flyttes.

Han talte hele Tiden, med rynkede Øjenbryn og heftige
Fagter. Hun forstod ikke, hvad han sagde. Men hun var
og-saa ked af det. Han havde længe ikke givet hende Penge —
og havde for Resten slet ikke brudt sig om hende siden de
første Uger.

Hun bebrejdede ham, at hans Kærlighed havde varet saa
kort. Hun talte Svensk, og han forklarede paa sit Sprog, hvorfor
han ikke var kommen. Men de forstod ikke hinanden. Det
følte hun nu for første Gang. Hun vred sine Hænder og raabte
den ene Gang efter den anden, at hun hellere skulde have taget
»Stor-Jaska«, han vilde i det mindste have givet hende noget at
leve af.

Det var imod bedre Vidende, at hun sagde alt dette om
sin forsmaaede Tilbeders Fortrin for den anden. Hun vidste
godt, at han sad indespærret i Smedjen. Efter sin sidste Rus
havde han haft et Anfald af Raseri, som nær havde kostet en af
Kammeraterne Livet. Anfaldet varede endnu, og han skulde om
kort Tid føres til Lappvikens Daareanstalt. Han sad bunden i
Smedjen og bevogtet af tre af de stærkeste Mænd. Men Kajsa
vidste ikke i sin Forbitrelse, hvad hun skulde finde paa at sige,
der var slemt nok, og kom derfor med den Snak om Jaska.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free