Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun glemte Slagene og Skældsordene og huskede blot sin
egen Uret.
Saa begyndte hun at lytte. Det var ganske mørkt nu.
Blæsten tog til, den sædvanlige Nattestorm.
»Han er sikkert allerede i Byen,« tænkte hun, »ellers var
hans Liv i Fare. Stormen bryder saa hurtig den tynde Is op.«
Hun gik hen til det lille Vindue og saa’ ud. Der var intet
at se. Alt var mørkt.
Hun lukkede Døren op og gik ud, hen til Vejen.
Bælgmørke. Det var mildere end før. En tæt Ruskregn faldt. Det
stormede, og man hørte Brændingerne nede ved Långviken, der
slog heftig op mellem Isstykkeme mod Klippen og faldt brusende
ned igen. I Magasinerne tudede det gennem de aabne Vinduer.
Det knagede og bragede, hven og peb overalt, hvor Vinden mødte
Modstand.
Hun hørte efter Isstykkerne, der brød sig bragende mod
hverandre dernede ved Stranden. Det lød som en Kamp mellem
usynlige, vældige Magter.
Hun svøbte Shavlet tættere om sig, men blev staaende
og stirrede ud.
Ja–––-nu var han naturligvis hjemme i Kasernen. Det
Sted paa Vejen, som var farligst at komme over, maatte han
have passeret for mere end en Time siden. Længere henne var
han i Læ af Lapvikslandet. Maaske gik han op dér — eller
maaske først ved Græssviken. I alt Fald maatte han nu være i
Sikkerhed. Gud kunde da ikke straffe hende saa haardt! Han
kan ikke ville gøre Mennesker saa ulykkelige.
Hun løb ind, kastede sig næsegrus paa Sængen og græd.
Senere hen paa Natten vækkede den lille hende. Han lo,
slog om sig med Arme og Ben. Af hans mørke, vidt aabne
Øjne hentede hun Trøst, og om Morgenen var hun rolig og fattet.
Stormen lagde sig først flere Døgn efter. Frosten tog til,
og Isen blev tykkere for hver Dag. Man kunde snart køre fra
Drumsø til Byen.
Kajsa kørte ind med Mælkehandleren. Hun skulde endelig
ind og besøge den, hun længtes efter.
Det gik saa let, denne Vandring ud til Toldgrænsen, hvor
Kosakkerne havde deres Kaserne.
Hvor hun vilde være mild og god og venlig i Dag. Først
vilde hun bede ham om Forladelse og saa — ja, hun vidste saa
Tilskueren. 1885. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
