Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bebrejder han hende dette, og deres Ordstrid ender med, at hun
giver Per en under Øret. En Forsoning indtræder og Forlovelsen
bliver officiel. Saa kommer der til Egnen en ung Forstassistent
Jens Carlstad, en tilbageholdende Natur, der hidtil havde haft
svært ved at blive kendt med Kvinder og som knapt nok kendte
sin egen Kæreste. Han faar Indgang i Anne Målenes Hjem og
efter kort Tids Forløb bliver han saa smaat forelsket i hende.
Naturligvis vilde han hende ingenting, han var jo forlovet og
desuden havde han Moral. Og saa holdt han af sin Kæreste, Frk.
Jenny Christiansen, »eit Aandsmenneske; fin, bleik, interessant, god
Upplæring, Pianoforte, tysk engelsk fransk, Kunstsans, Sans for
Poesi og for Naturen; slik maatte den vera, som han skulde ha.
Anne Malene var berre Kjøt, ho stakkar; men — ja, han visste ikkje,
men i Godlag kunde ho faa ham.« Frk. Jenny havde han talt
saa lidt med endnu; han havde knapt tre Gange givet hende et
sædeligt Kys; men Jfr. Anne Malene! ja hvordan den end gik til,
hende havde han kysset uden at sanse om Kysset var sædeligt
eller ikke. Men han skulde aldrig gøre det mere; i Fremtiden
skulde han omgaas hende i Tugt og Ære. Og det gjorde han
indtil det en Gang hændte sig, at det gik galt for dem; han
havde forført hende. Saa overøste han sig selv med moralske
Bebrejdelser, men inderst inde i sit Hjærte var han glad, glad
over at hun elskede ham. Og desuden, han havde jo ikke forført
hende; det kom af sig selv. Hun var saa sød, han saa’ bare
hende, saa’ hende som gennem en Rus, »han visste ikkje, at
Kjær-leiken var so sterk; ingen visste det no; dei talad og skreiv
um aandeleg Kjærleik, og sedeleg Kjærleik, og usedeleg Kjærleik,
og Sjukdom, og.Satansmagt, men ingen visste nokot um Kjærleik!
for den var korkje sedeleg eller usedeleg, men sterkare enn Dauden«.
Han var bange for at miste hende; han vidste, at hun nu maatte
være vred paa ham. Men hun var ikke vred. Første Gang de
mødtes efter hin Stund blev hun rød og han bleg; hun vilde gaa,
men straks efter vendte hun sig om, smilte, lo, og var i et Nu
den samme som før »glad, trygg, uskyldig«. Saa blev de Venner
igen; saa begyndte Stævnemøderne paany. Men Moralen vilde
ikke lade Jens Carlstad i Ro. Hver Gang han gik til Stævnemøde
holdt han en Tale til sig selv om hvor galt dette var, og at han
aldrig i Verden vilde gøre det; og saa gjorde han det. Anne
Malene derimod havde intet Udestaaende med Moralen; for hende
var der ikke noget i Vejen; hun var lige glad. Dette kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
