Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og i Forbindelse med Kammerherrernes og Etatsraadernes lige saa
kristelige Samvittighed, at modsætte sig Frihed og Fremskridt i
det virkelige Liv.
Det er klart nok, at Teologerne derved kommer til, mod
deres Vilje, at gøre Kristendommen ubodelig Skade, idet de
bibringe mangfoldige den Forestilling, at det er selve Kristendommen,
der er reaktionær. Derved mister Kristendommen sin Magt over
de dygtigste, livligste i Samtiden. Det er altid den dygtigste,
livligste Del af Folket, der er med i Fremskridtsbevægelsen; til
Reaktionen hører i Reglen kun den stivbenede Alderdom, den
visne Ungdom og Middelmaadigheden; skal Kristendommen
rekru-teres kun fra disse Kredse, er den magtesløs. Men Forbindelsen
mellem Reaktionen og Kristendommen er i Virkeligheden ogsaa
en unaturlig Alliance, ti langt fra at være reaktionær er Kristen?
dommen tvært imod radikal, — maaske det endog kan forsvares
at kalde den revolutionær, naar man ikke ved revolutionær
fot-gtaar oprørsk. Kristendommen er nemlig idealistisk, men det
idealistiske er altid radikalt, revolutionært i ret Forstand: man
sætter sig et Ideal, d. v. s. et Maal, sosn aldrig kan gøres til
Virkelighed, men som man dog stadig stræber at naa; man vil
gøre det virkeligt, men kan ikke. Den, der har en ideal
Livsanskuelse, kommer aldrig til Ro, er i idelig Bevægelse, altid midt
i den strideste Strøm, altid arbejdende med alle sine Kræfter paa
at realisere Idealet. Det er saa langt fra, at en idealistisk
Livsanskuelse, levende tilegnet, gør os til Drømmere, fremmede for
det virkelige Liv, tvært imod! de idealistiske Mennesker ere de
egentlige Virkeligheds-Mennesker, bestandig beskæftigede med at
omsætte Idealet i Virkeligheden. Den idealistiske Livsanskuelse er
kort og slaaende udtalt af Apostlen Pauhis i Phil. 3, lä: »Jeg
har ikke grebet det, men jeg jager efter det, om jeg kunde gribe
det«. Men netop fordi den idealistiske Livsanskuelse bestandig
jager efter det fuldkomne, kan den aldrig blive stillestaaende,
konservativ og endnu mindre reaktionær. Den er revolutionær
af Princip, d. v.s. den slaar sig aldrig til Ro med »det bestaaende«,
iler bestandig fremad. Der er nu ingen Livsanskuelse saa idealitisk
som den kristelige; den har nemlig paa Forhaand afskaaret sig
Muligheden af at naa Maalet her paa Jorden. Den naturalistiske
Livsanskuelse gaar ud fra, at Maalet kan og skal naas her ;
derfor fristes den naturalistiske Livsanskuelse til at sIm sig til Ro,
den kristelige aldrig. Selv om en Naturalist vilde sige: Nu er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
