- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
400

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vi færdige, nu kan vi ikke komme videre, saa vil den Kristne
sige: Nei! vi maa et Stykke frem endnu; om al Verden blev
konservativ, var der en eneste virkelig Kristen tilbage, han vilde blive
Fremskridtsmand. At Kristendommen er idealistisk-radikal, viser
sig først med Hensyn til den enkelte Kristne, — jeg mener den,
som virkelig har tilegnet sig Kristendommen som Livsprincip —;
han naar aldrig f. Eks. paa Moralens Omraade eller med Hensyn
til sin hele Livsgerning det Punkt, da han siger: Nu er du naaet
langt nok, nu kan du blive staaende; »jeg jaged efter det, om
jeg dog kunde gribe det«, — dette bliver ved at være hans
Valgsprog, selv om han, som Paulus, har naaet hvad vi vil kalde
den højeste Grad af sædelig Udvikling, og kan se tilbage paa en
Livsgerning, der har givet Stødet til en hel ny Verdensudvikling.
Altid staaende midt i Virkeligheden kæmper han for Idealet, d.
v. s. han bliver radikal, baade med Hensyn til sig selv og sin
Gerning, altid er der noget, der skal op med Rod.

Men det idealistisk-radikale ved Kristendommen viser sig
særlig overfor Samfundsforholdene. Man har ment og mener

endnu, at Kristendommen stod ligegyldig overfor
Samfundsforholdene, de politiske, sociale Spørgsmaal; det er gentaget til
Trivialitet, at Kristendommen har intet med Politik at gøre.
Intet er mere fejlagtigt; Kristendommen har sit Samfundsideal,
som efter sin hele Beskaffenhed og efter Verdens hele Tilstand
maa blive, i alle konservatives Øjne, revolutionær-radikalt, d.
v. s. der maa stadig efter det kristelige Samfundsideal blive noget,
som der skal vendes op og ned paa. — Det er ikke min Hensigt
her at fremstille det kristelige Samfundsideal i sin Sammenhæng,
jeg vil kun give nogle enkelte Udkast til en Del af den Bygning,
som maatte fremkomme, hvis det kristelige Samfundsideal blev
gjort til Virkelighed.

Hvad Grundforholdet for Samlivet mellem Menneskene
an-gaar, vil jeg stille i Spidsen det store Bud; »Elsk din Næste som
dig selv«. Jeg paastaar, at saa længe det Bud staar ved Magt,
og det staar jo, som Moralbud, ved Magt i de saakaldte kristne
Stater, saa bliver de, der bøjer sig for det, radikale; hvor Budet
teoretisk er anerkendt, har de virkelige Kristne ikke alene en
Ret, men ogsaa en Forpligtelse til at bestræbe sig for at faa det
gennemført i Praksis. Saa længe der er én i Samfundet, der vil
arbejde, men der ikke, materielt og aandeligt, er stillet under
lige saa lykkelige Forhold som jeg, saa længe har den Kristne ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free