Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fritænkere, der kæmpe for det kristelige Samfundsideal, og Kristne,
der kæmpe imod det.
Spørge vi nu hvorledes det er gaaet til, at Kristendommens
særlige Repræsentanter i dette Stykke har svigtet deres Opgave,
saa er der forskellige Omstændigheder der kan have bevirket dette.
— Da Maalet, det kristelige Samfundsideal sigter efter, en
Samfundsorden med lige Ret for alle til Livets materielle og aandelige
Goder, da dette Maal er saa højt, saa ligger det nær fuldstændig
at opgive Kampen for at naa det eller komme det nærmere; man
opgiver »Verden«, dømmer den til Død og Undergang og søger
kun at redde sig selv og nogle enkelte gode Venner ud af det
store Skibbrud. Dette er det pietistiske Standpunkt; det har
opgivet Idealet: en kristelig Samfundsudvikling, det har i det hele
mistet Troen paa Kristendommens Ævne til at kunne udrette
noget som Samfundsmagt, og nøjes med private Bestræbelser for
at afhjælpe den sociale Elendighed. Principet er her, at det er
den enkelte, der skal tage Kampen op mod Samfundets Nød, og
at hvad den fattige modtager skal han modtage ikke som en
Ret men som en Naade. Men den enkelte er afmægtig overfor
Samfundets Nød, og det er ydmygende for den fattige at modtage
som Naade, hvad han kan kræve som Ret; det fremavler
Dovenskab og Hykleri. Vil man se Hykleriet i sin grimmeste Skikkelse,
saa gaa man til mange af de fattige, der leve paa pietistiske
Præsters og deres Tilhængeres Bekostning.
Men Grunden til at Kristendommens Repræsentanter har
opgivet Kampen for det kristelige Samfundsideal kan ogsaa være
en anden, nemlig den, at de ere stivnede i Læren, de er bievne
»Teologer«. En ortodoks Teolog er en meget mærkelig
Fremtoning. Paa den ene Side er han inderlig overbevist om, at alt
hvad Kristendommen lærer er Sandhed, altsaa ogsaa om, at det
Samfundsideal, den opstiller, er rigtigt. Han kan hvad Øjeblik
det skal være sætte sig hen og skrive en Afhandling, maaske et
lærd Værk om det kristelige Samfundsideal, og om hvor uendeligt
langt fra det er, at det er naaet ved den nuværende
Samfundsorden; han kan sidde i sit Studerekammer, omringet af Bøger,
maaske med et Par gode Venner, og være helt radikal næsten
revolutionær, — selvfølgelig, for han kender hele den sociale
Tankegang, som gaar igennem Kristendommen. Men kommer der
en stærk Bevægelse, der gaar i politisk og social Frihedsretning,
saa lukker han sig omhyggelig inde, og gaar han ud, saa er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
