Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Talen har været om Forsøg paa at komme dette Ideal nærmere
i deres egen Tid, saa har de modsat sig det. Det er den gamle
Historie, at være radikal i sin Teori, reaktionær i sin Praksis;
men den bliver altid ny.
Men det som især har bidraget til at gøre
Statskirkegejstligheden reaktionær, er det, at den fuldstændig har
misfor-staaet Kristendommens Stilling til Øvrighedsbegrebet. Statskirkens
Gejstlighed er altid gaaet ud fra, at hvordan saa Kristendommens
Tanker var om de sociale Forhold, om den ogsaa dér var meget
vidtgaaende og stillede store Fordringer til Samfundet i Retning
af Omsorg for fattige, syge o. s. v., saa stod dog én Ting fast,
og det var dette, at i sin Betragtning af Forholdet mellem de
regerende og de regerede, dér var Kristendommen i høj Grad
konservativ, ja saa reaktionær, saa det var altid, under alle
Omstændigheder Pligt for de Kristne, at bøje sig, ikke alene for al
lovlig Øvrighed, men for enhver Magthaver, der, med Ret eller
Uret, kaldtes >Øvrighed«.
Man har ikke opdaget, at dette fører til aldeles meningsløse
Konsekvenser. Paa den ene Side indrømmer man, — ganske
vist for de fleste Teologers Vedkommende rent teoretisk, — at
Kristendommen er et Liv og ikke kun en Lære. De allerstiveste
og mest stokkonservative Teologer, der er saa bange for enhver
Frihedsbevægelse, som en gammel Dame for Trækvind, de hævder
dette ideligt: Kristendommen er Liv. Men Liv er jo uophørlig
Bevægelse, uophørlig Udvikling. Er Kristendommen Liv maa den
altsaa i et kristent Samfund fremkalde en stadig Bevægelse, en
stadig Udvikling af Samfundsforholdene; men stadig Udvikling af
Samfundsforholdene forudsætter stadig nye Samfundsformer, nye
Former for Styrelsen, for hele Regeringsmaskineriet. Nu er det
imidlertid saadan med Øvrighedspersoner, Statstjænere eller hvad
man vil kalde dem, at der er ingen der har saa vanskeligt ved
at forstaa og paaskønne nye Udviklinger i Samfundet end netop
de. Dette er ganske naturligt, ti Statstjæneme fra de højeste til
de laveste er i høj Grad knyttede til alle disse Former; i disse
Formers Tjæneste ere de ikke alene bievne graa, men de har
ogsaa faaet Ordener, Titler o. s. v., saa det er dem umuligt at
forstaa, at disse Former ikke ere de eneste saliggørende. Enhver
Øvrighedsperson vil altsaa have en naturlig Tilbøjelighed til
ubetinget at holde paa >det bestaaende*. Men Statskirkens
Gejstlighed holder jo paa Livet, Udviklingen — i Teorien da; man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
