- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
411

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bedre Folkene synes om Øvrighedspersonerne, desto mindre vil
Teologerne føle sig opfordrede til at indskærpe Rom. 13. 1.
Angaaende dette saa berømte apostoliske Udsagn, er nu først at
bemærke, at der efter al Rimelighed har været særegne, lokale
Forhold til Stede, som har bidraget til at Paulus bragte dette
Spørgsmaal paa Bane. Det er rimeligt, at de første Kristne har
været inde paa den Tankegang, at det i det hele var uforsvarligt
at adlyde hedenske Øvrigheder. V. 7. kan tyde paa, at en
Skattenægtelse har været paa Bane, ganske som hos de ortodokse Jøder
i Jerusalem paa Jesu Tid. Det som det saa for Paulus kommer
an paa at vise er, at Øvrighedsinstitutionen er en guddommelig
Ørdning, enten saa de paagældende Øvrighedspersoner ere Kristne
eller Hedninger. Han tænker ikke saa meget paa de tilfældige
Øvrighedspersoner, men paa Øvrighedsideen, hvilket ogsaa
frem-gaar af det Ord, han bruger («£o»viaj). At det særlig er
Øvrighedsideen Paulus tænker paa, fremgaar aldeles klart af de Udtryk,
hvori han omtaler den: »Hvo som sætter sig mod Øvrigheden,
modstaar Guds Anordning«. Men det er paa ingen Maade
Apostlenes Mening, at man under alle Omstændigheder modstaar Guds
Anordning, fordi man sætter sig mod visse Øvrighedspersoner; de
gøre med stor Styrke gældende, at man skal adlyde Gud mere
end Mennesker, og Paulus selv hævdede stadig sin Ret som
romersk Borger overfor Øvrighedspersoner, der vilde krænke
denne hans Ret. End videre siger Paulus: »de regerende ere
ikke til Skræk for gode Gerninger, men for onde.« Men intet
fornuftigt Menneske vil paastaa, at dette gælder enhver tilfældig
»regerende«; det passer blandt andet ikke paa de »regerende«
der korsfæstede Jesus. End videre siger han om Øvrigheden: »Den
er Guds Tjæner dig til Gode«, — passer det f. Eks. paa Kong
Herodes, der lod Johannes Døberen halshugge? Nej! netop disse
store Ord, som Paulus bruger om Øvrigheden, viser, at det er
Øvrighedsinstitutionen, han særlig har for Øje, det er et
Principspørgsmaal, han klarer for de romerske Kristne. Var disse
nemlig komne ind paa den Tankegang, at hedenske Øvrigheder i
Grunden slet ikke var Øvrigheder, saa klarer det hele sig for os;
Paulus vil nemlig saa indskærpe dem, at Øvrighedsideen er noget
guddommeligt og kan ogsaa være repræsenteret af hedenske
Øvrighedspersoner. Men denne Betragtning indeholder for det første
aldeles intet om, at en Øvrighedsperson, der overtræder Lovene,
vedbliver at være Øvrighed, heller ikke noget om, at Paulus vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free