- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
419

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Beregner A. Andresen: Hvad er et Pund?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blive denne Forskel vår, behøver man blot at gøre en
ubetydelig Tilføjelse til førstnævnte Udtryksmaade, nemlig stille
Spørgs-maalet saaledes: »hvad er tungest at bære, et Pund Fjer
eller et Pund Jærn? Den daglige Erfaring vil da ubetinget svare:
et Pund Jærn. Ganske vist holde de to Genstande hinanden i
Ligevægt paa Vægtskaalen, de tynge lige meget hver paa sin
Skaal; men naar vi selv skulle bære dem eller skønne deres Vægt
ved for Eksempel at holde dem i vore Hænder, saa tynger Jærnet
mest, fordi det paa Grund af sit ringe Rumfang bæres af en
mindre Muskelflade, medens den samme Vægt Fjer med sit større
Rumfang fordeler Trykket paa en større Flade og derfor trætter
vore Muskler mindre. Havde Vægtskaalen eller Læreren ikke r
Forvejen oplyst os om, at hver Genstand vejede et Pund, vilde
vi ved vort Skøn være mest tilbøjelige til at give Drengen Ret
og erklære Jærnet for tungest. I daglig Tale bruges derfor
Udtrykket »tung« ofte — men ganske vist mindre korrekt — i
Steden for Udtrykket »vægtfyldig«. Man siger saaledes, at Jærn
er tungere end Fjer, og mener dermed, at et vist Rumfang Jærn
vejer mere end et lige saa stort Rumfang Fjer, fordi Massedelene
i Jærnet ere mere sammenpressede end i Fjerene.

Men Læreren har selvfølgelig som Lærer i Fysik taget
Ordet »tungest« i sin strænge Betydning og altsaa dermed mentr
hvad vejer mest, et Pund Jærn eller et Pund Fjer, og for saa
vidt er Drengens Svar ubetinget galt. Tilbage bliver der altsaa
kun et af to Alternativer, enlen veje de to Genstande lige meget,
eller ogsaa ere Fjerene tungere end Jærnet. Vi skulle nu se
at faa Sandheden frem, men ved Sandheden bør kun förstaas
den virkelige, den absolute Sandhed, ikke Sandheden med
Modifikation.

For at komme til den, vil vi gaa en lille Omvej, for det
er jo undertiden ad Omveje, at man kommer lettest til Maalet.

Lad os altsaa et Øjeblik forlade Jærnet og Fjerene og
henlægge Skuepladsen for vore Undersøgelser til Københavns
Sommer-Tivoli paa en blikstille Ballondag. Den store Ballon,
der skal tage Luftskipperen med, er lige i Færd med at
rejsesig, og den sidste af de smaa Prøveballoner befinder sig i samme
Tilstand. Lad os nu altsaa gribe dette Øjeblik, hvor begge disse
Balloner ere saaledes fyldte med Gas, at de akkurat holde sig
svævende ved Jordfladen,, hverken have Tilbøjelighed til at stige
eller synke, og lad os saa tænke os, at vi veje dem ved at lægge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free