Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Beregner A. Andresen: Hvad er et Pund?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der ved 45 Graders nordlig Bredde, i Skagens Meridian, ved
Havets Overflade og i det lufttomme Rum udførte ed Svingning
i et Sekund, regnet efter Middelsoltid, skulde have en Længde af
38 danske Tommer, at altsaa en Tomme skulde være ‘/ss af et
saadant Penduls Længde, og at 12 saadanne Tommer skulde
udgøre en dansk Fod. De fornødne, og det meget besværlige og
omfangsrige praktiske og teoretiske Arbejder til dette Formaals
Opnaaelse bleve udførte af Schumacher, men det endelige
Resultat blev dog, at man atter vendte tilbage til den rbinlandske
Fod, hvis Længde paa det allernærmeste faldt sammen med det
fundne Naturmaal, og som imidlertid var bleven fastslaaet af den
preussiske Astronom, Bessel, hvorpaa det ved kongelig
Resolution af 3die Juni 1835 blev bestemt, at den danske Fod nøjagtig
skulde være lig med den nye preussiske, uden at altsaa noget
bestemt Naturmaal blev lagt til Grund, som oprindelig
paatænkt.
Franskmændene vare imidlertid gaaede en anden Vej, idet
de, som antydet ovenfor, havde bestræbt sig for at bruge selve
Jordens Omkreds som Grundmaal. Ved vidtløftige Beregninger
og Maalinger, ved hvilke det gamle franske Længdemaal
benyttedes, havde de nemlig først udmaalt Længden af
Meridianbuen gennem Paris, regnet fra Nordpolen til Ækvator, og fundet,
at denne udgjorde 4,432,960,000 gamle franske Linjer. Ved Loven
af 19de Frimaire, Aar 8 (9de December 1800) fastsattes dernæst,
at en Timilliontedel heraf, eller altsaa 443®96/iooo Linjer skulde
være den nye Enhed for Længdemaalet og kaldes en Meter, og
samtidig indførtes saa vel ved Længdemaalet som ved de øvrige
Maal Tidelingen, hvilket i Virkeligheden er det væsentligste og
det, som har den største praktiske Betydning ved helo Systemet.
Vio Meter kaldes en Decimeter, Vioo Meter en Centimeter, Viooo
Meter en Millimeter; 10 Meter kaldes en Dekameter, 100 Meter
en Hektometer og 1000 Meter en Kilometer. Man benyttede
altsaa latinske Benævnelser ved Underafdelingerne af Meteren og
græske Benævnelser ved de større Maal. Allerede tidligere,
nemlig ved Loven af 18de Germinal, Aar 3 (7de April 1795), var
den franske Vægtenhed slaaet fast, idet et Gram skulde være
den absolute Vægt af en Kubikcentimeter rent Vand ved en
Temperatur af 0 Grader Celsius; men nogle Aar senere blev det
forandret til, at Temperaturen skulde være 4 Grader Celsius,
som tidligere bemærket den Varmegrad, ved hvilken Vandet har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
