Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Foraarsliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraarsliteratnr.
Gustav Esmann: .GammelGæld* (Philipsen); Bertel Elmgaard: .Tøbrud*
(Eibe) og .Stille Egne* (Gyldendal); Edvard Brandes: ,Et Brud* (Philipsen).
Hr. Gustav Esmann har udgivet to Noveller under
Fællestitelen »Gammel Gæld«; i Bogen bærer den ene Fortælling
dette Navn, den anden hedder med en søgt Betegnelse: »Børn«.
Man staar her overfor en Debut, som i en stor Literatur vilde
blive hilst af Kritiken med anerkendende Høflighed uden mange
Ord, hos os bør en ærlig Forfatter, der fortæller slebent, ikke
affærdiges blot med en imødekommende Floskel. Vort literære gode
Selskab er ikke saa talrigt, at man ikke skulde have Tid til at
sysselsætte sig med en dér ny ankommen, om end hans Bidrag
til Underholdningen ikke er synderlig vægtigt.
Novellernes Æmner er hentede fra velstillede, unge,
akademisk dannede Lediggængeres Liv i København, og da Esmann
skriver uden Hykleri, er det mest erotiske Nippedrikssynder, som
omtales. I disse unge Mænds Opdragelse har Romanlæsning
spillet en større Rolle end borgerlig Viden og Legemsøvelser, de
begynder derfor deres Liv med en hidsig Forventning om erotiske
Oplevelser parret med Skræk for de nordiske Forlovelser og
Giftermaal. De prøver sig frem, og efter Tilbøjelighed og
Lejlighed kommer der følsomme eller platte, stundum modbydelige
Historier ud deraf — altid paa forbudne Veje.
Hr. Esmann fortæller os just ikke dette, han gaar ud
derfra som en Kendsgerning.
Og han gør ikke Tingen større end den er. De unge
Herrer, der i juridisk Intetbetydenhed pusler om i de to Noveller,
er forsigtige Folk. Har de fundet deres skønne, lister de sig med
dem i hemmelige Drosketure og ved Aftentide udenom
Samfundslivets Pligter og Planer. Og det har de deres Fornøjelse af.
Der dvæles i Fortællingerne noget ved dette. Men Glæden varer
kun kort. De dulgte Kærlighedsmøders Lykke er skør;
Lunefuldhed bryder den, og Ægtemænd og Børnefødsler sprænger den.
Det hænder ogsaa, at den unge Mand en Morgen kommer hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
