Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Foraarsliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Sted som lette Syner . . . her sved den stille Tale, de førte,
ind til Marv og Ben, her fornam man det klamme Strøg af deres
magre Sygdomshaand« osv. osv., der er en Mangfoldighed af den
Slags Eksempler at vælge imellem. Elmgaard er bleven hildet i
den navnlig i en tidligere Periode ikke sjældne Fejltagelse, at det
var nok til at faa et Stof højnet, at man pyntede sit Sprog, og
har ikke lagt Mærke til, at man derved kun opnaaede Svulst i
Skildringen i Stedet for Fylde.
Men denne Fejltagelse hører Elmgaards Ungdom til, han
har som Forfatter endnu ikke Erfaring nok til at vove at være
naturlig overalt. Han anspænder sig af yderste Ævne, naar han
faar en Pen i Haanden, og formaar ikke at skjule den Feber, han
er i; men det vil komme. Det borger selve hans Talent for —
han har et ypperligt Øre for Sprogets Velklang — og den
kunstneriske Bestræbelse, han hylder. Det er ikke Meningen med de
pragtfulde Ord at slippe fra noget; han tror, at han faar de
virkelige Forhold belyst ved dem, og det er da kun et
Udviklings-spørgsmaal, naar han finder Betegnelser, der bedre svarer til
hans Ønske.
Der er noget haandfast over Elmgaard. Han smiler
sjælden, om end han kan være livlig nok — som i »En Markedsdag«
i den første Samling —, men som Regel er han alvorlig. »Et
Oktoberbillede« i »Tøbrud«, der vistnok er det bedste, Elmgaard
endnu har skrevet, er et i alle Efteraarets Farver luende
Skovmaleri, hvori indgaar Beretningen om en Arbejdsmand, som
kommer gennem Skoven med en hvinende Trillebør, hvorpaa der
ligger nogle Kartoffelsække. Manden har som Fremtidsudsigt kun
Haabet om at klare sig endnu et Aar, inden han skal paa
Fattig-gaarden: — »En nydelig Flok dér samles, kan De tro. Ligesom
en Drift Udgangsøg: dér er den halvgale Skomager, den fordrukne
Ka’ Hanster, Mads Kræmmer, der har været i Tugthuset, Snydere
og Kæltringer, Svin og ærlige Folk . . . Naar jeg nu kommer
der ud, saa træffer jeg Skræder-Laj, som jeg en Gang heglede
af, fordi han ikke vilde lade min Kone i Fred. Saa si’er han:
»Velkommen, Jakob!« De andre spørger: »Har du dit Kvindfolk
med?« Og saa sætter vi os til Bords med hverandre og baaser
os ind det bedste vi kan . . . .« Det er som om Elmgaard ikke
senere nogensinde har kunnet faa denne Samtale ud af sine
Tanker. I næsten alle hans Fortællinger er der en Fattiggaard,
som truer, hvad enten det nu er Sognets eller den aandelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
