Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Skram: Foraarsliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Besøg«, er der intet af i »Et Brud«. Forfatteren siger, at vi er
hos en Institutbestyrerinde, men vi véd, at han narrer os.
Tilbage er saa Stykkets gode Indhold: de menneskelige
Bekymringers rene Sprog, som her bliver talt.
Karoline Brorson ligner Signe i »En Forlovelse«, som en
ældre Søster kan ligne en yngre af en mere udpræget Type.
Hendes Sorg ligger bag hende, Resignationen er gaaet over til
en Art Magelighed. Hun er ved stille at viske sig selv ud af de
stærkt følende Kvinders Tal: hvorfor være saa meget med i andres
Liv nu? Det volder kun Plage og Ansvar. Men hun tænker
med Medfølelse tilbage paa den Tid, da hun tog fat for sig og
andre med Lyst og Mod. Hendes Forhold til Reimert var uden
Forbehold, og hun led sin bitre Skuffelse, han var en egenkærlig
og ensomt sindet Mand. Nu har hun sat sit Punktum. Resten
af Livet faar gaa saa siideligt, som det kan. Derfor vil hun
ingen udprægede Meninger have og er ikke til Sinds at blive
ængstelig, fordi noget tilsyneladende forkert gaar for sig. Af sin
fordums Friskhed har hun tilbage Ligeligheden i Humøret, hun
er fremfor alt ikke bitter.
Brandes’ Kunst ved Tegningen af dette Kvindebillede
be-staar væsentlig deri, at han har vist os Melankolien i et Ansigt,
som har bevaret hele sin kække Mine, Sorgen i en Skikkelse, der
ikke har en knækket Linje.
Reimert er ikke saa klar en Figur som Karoline. Man
føler ved Begyndelsen af Bekendtskabet med ham en vis Ulyst til
at tage ham for god. Der er noget fordægtigt ved disse Fædre,
der rejser af Landet og bryder Broen af bag sig saa fuldstændigt,,
at de end ikke fører Korrespondance om og med deres Børn;
og det er det, Reimert har gjort. Han maa ved sin Hjemkomst
spørge forfra om, hvorledes det staar til med Datteren — om hendes
Karakter og Begavelse —, selv bringer han ikke fra sin treaarige
Rejse noget Materiale hjem med. til Bedømmelse af hende, som
han kan bruge. Det vi saa faar at vide om, hvad han som Elsker
har forbrudt, stempler heller ikke Manden som særlig øm over
andres Lykke. — Dog det har Karoline tilgivet ham, og denne
Tilgivelse er det bedste Kort, han har paa Haanden, ti vel er hun
efter sit eget Udsagn »en gammel Tøs«, men taabelig i sin
Kærlighed synes hun ikke at have været. Hans Egoisme maa have
været frugtbar og fin i sin Form og rig paa Forstaaelse og
Hensyntagen. *
Tilskueren. 1885. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
