Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Teatrene. Af —n (April)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
let i Dramaets Islæt og der væves et skrigende Mønster: rødt for sig, grønt
for sig.
Hvis Forfatteren har tænkt noget med sit Værk, maa det være det
meget smagløse og dumme, at der gives saa ædle borgerlige Væsener, at de
kan fortjæne at faa forskruede adelige Blodsfrøkener til Koner.
fabrikanten har sikkert været beregnet til Kassestykke. For saa vidt
var det ikke dumt at opspare det til Sæsonens Slutning. Man har haabet at
fange Foraarets mange Provinsgæster paa dets pralende Uskyldighed; men selv
Provinsernes troskyldige Publikum har kun til Dels deri fundet den
Opbyggelse, det kræver af Teatret.
Man tør ikke give Udførelsen Skylden. Ganske vist har det ved de
senere Opførelser knebet for Skælmsmestrene mellem Skuespillerne at bevare
Alvoren, men i alt Fald første Aften holdt de Ørene stive og slugte selv de
slemmeste Kameler uden at blinke.
Hr. Zangenberg fremhævede Hr. Derblays Bravhed og Menneskeværd ved
sort Fuldskæg og funklende mørke Øjne. Hans Stemme lød varmt og kraftigt,
hans Lidenskab var drabelig, men indenfor det parodiskes Grænse. Han var
ubetinget den, der holdt Stykket oven Vande. Han støttedes af Fru Hennings’
fine, hidsigt-nervøse Spil og Hr. Olaf Poulsens grelle Løjer, der var afpassede
efter det plumpe Stykkes Behov.
Frk. Emma Lange fortjæner særlig Ros for sin Udførelse af Frk. Derblays
vandede Rolle. Hun straalede i ung Skønhed og var hyggelig og sød i sin
naive Beundring af den ædle Broder. <
— — Mens det kgl. Teater har budt Fabrikanten som Prøve paa
moderne fransk Scenekunst, har Dagmarteatret spillet Dumas, Pailleron
og Sardou.
Man maa, naar man i Aar vil gøre vore Teatres kunstneriske Aktiver op,
gaa til Dagmarteatret. Direktøren har, hjulpet af sin Primadonnas store
Udviklingstrang og støttet af Frk. Eitouches uhyre Pengesucces, kunnet skabe et
Repertoire, som ganske stiller det kgl. Teaters i Skygge.
I April spillede han Odette.
Odette er et virkningsfuldt og aandrigt Teaterstykke med glimrende
Optrin og vittige Konversationer. Dets første Akt er berømt. Sardou har
fremstillet selve Dramaets Forhistorie i den spændende Scene, hvor den utro
Hustru gribes paa fersk Gerning i Nattens Mørke af den hjemvendende Mand.
Men denne Gevinst for Stykket maa betales i 2den Akt, hvor lange kedelige
Forklaringer om, hvad der er passeret i Mellemtiden, standser Dramaets Fart.
Kun Béchamels, den ganske udlevede Ræsonnørs, blaserede Paradokser og
vittige Bagtalelse af Nizza-Livet holder Interessen vedlige. Tredje Akts
Spille-banks-Scene er lige saa berømt som Overrumplings-Scenen i første Akt. Fjerde
Akt endelig et sentimentalt Grædehav, hvori Publikums Taarefloder velbehagelig
udmunder.
Faren for Odette her er den, at de skildrede Forhold ligger os saa fjæmt.
Ikke det, at en Kone bedrager sin Mand og siden synker dybere og dybere i
egen og Samfundets Agtelse. Det forstaar vi. Men vi forstaar ikke, den Rolle
Odette kan spille for sin Datters Giftermaal. Vi forstaar ikke denne Elsker,
der ikke tør ægte en sød ung Pige, fordi hendes Moder, som hun lever adskilt
fra og ikke kender, fører en letsindig Zigeunertilværelse. Vi finder ham latter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
