Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tykke gamle Blomme«, »Bønhas, snærrede Hyldebærrene« til
Ærtebælgen, »Jeg ved, hvad det er at have en Orm, der gnaver ens
Hjærte«, sukkede Pæren o. s. v. lutter Reminiscenser i den
aller-uskyldigste Form.
I Nr. 3 tager den store »Digtcyklus« fat: »Yrsa ogHertha«,
som gaar igennem tre Hæfter og har henved 80 Vers, hvoraf de
fleste følger Rytmen i »Kong Volmer stod i Haide og delte Borg
og Land«, men ogsaa har Former som denne:
Hvor Stormen fejer Marken bar,
Hvor Kornet spire mægter kvar,
Hvor Jorden Sand men Muld ej har,
Der Sølfverskattes Sæde var . . .,
og som saa for øvrig mælder om Kamp og Bulder, Skjoldmøer,
Helte i Purpur og Omvendelse til Kristendom. Disse Vers turde
være det naiveste af hele Indholdet i »Kvas« og fører i ret Linje
Tanken tilbage til Niels Lyhnes og Frithiof Petersens endeløse
Historier »i Høstængets duftende Mørke«.
Saa dukker en »Strøtanke« frem, som maler Jacobsens
Væsen igennem hele hans Liv, fra de første Dage han kom til
København indtil hans sidste Stund i Thisted: »Ordfylde er ikke
Tegn paa Tankefylde; Tankefylden flyver fra Ordet, og Læben
tier«. For enhver, der har kendt Jacobsen, klinger der noget rørende
og mildt i dette tungt drejede Tankesprog fra hans syttende Aar.
Man tænker tilbage paa de mangfoldige Aftener, han har siddet tavs
Timer igennem og befundet sig vel. Nu og da kunde han saa
ligesom knytte en Knude paa sin egen Tavsheds Traad ved en
enkelt Bemærkning; først langt ud paa Natten fik hans Tanker
Ord. Saaledes har han altsaa bestandig tydelig følt, at han
maatte og vilde være, og aldrig forandrede han sig i saa
Henseende.
I et af de sidste Numre er der en ret livlig Skildring af
Troldungen Spjatbens Besøg paa Havets Bund — Fortællingen
bærer den omstændelige Titel: »Af min Skitsebog I. Spjalben.
En Æventyrskitse« —, men i Indledningen til den »Originale
Novelle«: »Studenterliv«, som aldrig blev færdig, vil man finde det
betydeligste af hvad Jacobsen fik ydet paa et Tidspunkt, da
»denne Syslen med Kunst for ham endnu kun var en Leg«.
»Begyndelsen er det værste,« hedder det der, »det gælder for
Eleven, der skal skrive sin »danske Stil«; det gælder for Frieren;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
