- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
452

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunde sidde ude i det lille murede Lysthus i Haven paa den
anden Side Vejen, der fører forbi hans Faders Ejendom nede
ved Havnen. Han havde det da forholdsvis godt efter den milde
Sommer, der var tilbragt under en Pleje i Hjemmet, som ikke
kunde være omhyggeligere. Han var kommen omtrent døende
til Thisted, for Dampskibet havde han med en ikke usædvanlig
Upraktiskhed fra hans Side forfejlet og var saa rejst om Natten
over Land. Det er selv for en rask en anstrængende Tur med
sine 19 Timers afvekslende Jærnbane- og Dampfærgefart og 8
Gange Vognskiften; men for en saa syg Mand som Jacobsen
skulde man synes, at Rejsen maatte have været fuldstændig
ødelæggende. Et Under derfor, at hans svage Legeme efter dette
paany vandt Kræfter. Han var imidlertid stærkere nu, end da
jeg henved et halvt Aar før havde set ham sidste Gang i
København. Han var ogsaa livligere. De Værelser i Stueetagen, som i
Sommerens Løb var blevet indrettet til ham, var lige blevet
færdige, han havde købt sig et smukt Egetræs Skrivebord
foruden andet Møblement, sine Bøger havde han faaet stillet op,
han skulde netop flytte ind i sit hyggelige Vinterhi, begynde paa
»Gulvtæppernes og Hyacinternes Tid«, som han har kaldt det —
Blomsterløgene var kommet fra Holland: »Tror De ikke nok, at

der lader sig skrive godt ved det Bord der?« spurgte han mig
med adskilligt af den gamle sindig fortrøstningsfulde Lyd i
Stemmen, og jeg svarede saa frejdig jeg kunde. Saa blev han
hen-imod Jul sygere end nogensinde før. Han lod sig paany
undersøge af Lægen, og fra da af vidste han uden dog vistnok at faa
positiv Bekræftelse derpaa, at enhver Gnist at Haab om blot at
leve et Par Aar endnu var forbi. Han havde bevaret en Slags
Tro paa, at i det mindste den ene Lunge var saa nogenlunde i
Behold, den anden havde han opgivet. Der var af den, han
stolede paa, ikke mere tilbage end af den, som han ikke længere
regnede med.

Men i hine Efteraarsdage var der endnu lidt Sol i hans
Liv. Jacobsen vilde vistnok ikke under nogen Omstændighed
kunne have sagt en følelsesfuld Sætning; der maatte være en
Vending hen imod det spøgende eller nøgterne i hans Ord; men
hans Venlighed kunde lægge sig mere klart for Dagen, end den
mest direkte Tale kunde gøre det, i hans Haandtryk, hans Smil
og den lille Travlhed, der kunde komme over ham, naar Gæsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free