Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Correggio.
JSn Kunstners Liv udgør ikke en Enhed, der samler sig
om et enkelt fælles Punkt som Centrum. Det er en Retning,
et afskaaret Stykke af en af de Traade, der betegne hans
Tidsalders Udviklingsgang. Han faar fra Fortiden en Tilskyndelse i
denne Retning og driver den selv videre i Kraft af, hvad han
personlig gennemlever, ævner og vil. Han maa derfor
karakteriseres ved to Punkter, et Udgangspunkt og et Maal; men da
Maalet mest beror paa, hvad han selv har villet, saa er det af
større Vigtighed for hans Karakteristik end Udgangspunktet.
Linjen i Correggios’) Liv angiver en af den nyere Kunsts
allervigtigste Overgange og er saa tydelig tegnet som næsten
ingen anden Kunstners. Man kan umulig tage fejl af den, naar
man sammenholder ensartede Rækker af hans Hovedværker.
’) Antonio Allegri, f. i Correggio 1494, d. sammest. 5. Marts 1534.
Udviklet under mangehaande kunstnerisk Indflydelse fra forskellige Sider
(hvorom mere nedenfor). Hans produktive Kunstnerliv tilhører
udelukkende hans egen Provins (Correggio, Parma og de nærmest liggende
Byer). Giftede sig 25 Aar gammel med en 16aarig Pige og fik i
Ægteskabet 4 Børn. Om hans personlige Forhold véd man gennem
Dokumenter ikke saa lidt; møn det angaar næsten kun det rent
forretningsmæssige. Vasari erfarede paa anden eller tredje Haand længe efter
hans Død et dunkelt Eftermæle om hans Personlighed. Han var yderst
skrupuløs som Kunstner (Kolorist) og skal have været ængstelig, vistnok
upraktisk som Menneske („et Pattebarn"). Hans Tilværelse har ikke været
lys. „Om han end maaske af Naturen var tilbøjelig til det gode,
formørkedes hans Liv dog mer end billigt ved Trykket af de Lidenskaber, som
sædvanlig tynge paa Menneskene" (hvilke?). Han kan ikke have manglet
Ejendom, men har maaske været mere økonomisk bekymret (misero),
end der var objektiv Grund til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
