Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandt saadanne vil jeg straks anføre hans fire store
Altertavler med den tronende Madonna mellem Helgener,
fra forskellige Perioder i hans Liv, nemlig:
1. Madonna di S. Francesco, i Dresden, malet da C. var 20
Aar gammel, 1514—1515.
2. Madonna di S. Girolamo, (»Dagen«) i Parma. Bestilt hos
C. 1523.
3. Madonna di S. Sebastiano, i Dresden, malet 1525.
4. Madonna di S. Giorgio, i Dresden, malet i C.’s seneste Aar,
efter 1530.
I Galleriet i Dresden, hvor man paa en og samme Væg
ser tre af disse Altertavler — og desuden den berømte »Nat«
(o: Hyrdernes Tilbedelse) — faar man et lignende Indtryk af
Correggios Udviklings-Retning, som man i Vatikanets Galleri kan
faa af Rafaels gennem Ungdomsværket »Marias Kroning« (1503),
»Madonna di Foligno« (1511) og hans sidste
Arbejde;»Transfigurationen« (1520). Afstanden i Stit mellem Correggios første og
sidste Værk er ikke saa stor som mellem Rafaels, uagtet
Correggio ved sin Død dog havde tilbagelagt lidt flere Aar (40) end
Rafael (37). Men Rafael har i Følge sin enestaaende og
vedblivende Ævne til at assimilere anden Kunst gennemgaaet saa
store Omdannelser af sin Stil, at man er udsat for at slippe
Traaden i hans Udvikling og kun gennem flere Mellemled ret
for-staar, at det sidste hidrører fra den samme Kunstner som det
første. Hos Correggio føler man langt stærkere Retningens Enhed,
dens konsekvente Fortsættelse fra Udgangspunktet, saa megen
Forskel der end ogsaa her er mellem det første og det sidste.
Hvad man gennem den anførte Række lærer om
Correggios Udvikling, bekræftes paa hundrede Maader af hans andre
Værker, som efterhaanden ere bievne spredte over alle Europas
store Gallerier, fra Madrid og Neapel til S. Petersborg, fra London
til Pesth. Det gaar, for straks at sige det i Korthed, ud paa, at,
naar man overhovedet kan kalde den moderne Humanisme, i
Modsætning til den antike, den emanciperede, saa er Correggio
den mest moderne af alle, fordi han er den mest emanciperede.
Alt hvad der i Oldtid, Middelalder, og endnu i den ældre
Renæssance havde været af Respekt for det, som Kunsten havde at
fremstille, smelter efterhaanden, ja snart aldeles bort for ham i
en Varmegrad af hidtil ukendt Styrke, en glødende, alt
gennemtrængende Sympati og Trang til Fortrolighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
