Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en himmelsk Salon. Man har ikke synderlig Respekt for
hinanden indbyrdes fra nogen af Siderne. Madonna kurtiseres fra
den ene Side af den hellige Peter Martyr som en Herskabsfrue af
en affekteret Abbé: en saadan Blanding af det fidele og det
hof-mandsagtig indsmigrende som i denne Helgens Udtryk var
vistnok aldrig før set i den kirkelige Kunst. Medens Madonna vender
sig til venstre, vender Barnet paa hendes Skød sig til højre, mod
Bispen Geminianus; det har nemlig faaet Øje paa hans
Helgen-Attribut, den store Kirkemodel, morer sig over den, som ethvert
Barn vilde more sig over et saadant prægtigt Stykke Legetøj, og
rækker efter den. Den gamle Biskop drejer Hovedet henrykt,
forelsket om imod ham og finder ham ligefrem uimodstaaelig:
han kunde spise ham af lutter Kærlighed. Man véd ikke ret,
hvor dette sødladent lækre Udtryk hører hjemme — snarest i en
eller anden meget ungdommelig Forførelses-Historie —; kun véd
man, at det hos en saadan højærværdig Mand med hvidt Haar
og Skæg ligeoverfor et lille Barn er et gyseligt Stykke Unatur.
Men i dette ellers modbydelige Selskab — vi minde om den oven
omtalte Johannes — er der foruden Kristusbarnet flere yndige
Børneskikkelser; og den hellige Ridder Georg i Forgrunden har
endog en vis bredt skaaren Djærvhed i Holdningen, skønt
Udtrykket i hans Hoved er tomt og ubetydeligt nok.
Sammenligner man selve Madonnafigurerne paa disse fire
Billeder, vil man finde, at hun bliver mere og mere ubetydelig i
Karakteren. Meget betegnende er den Maade, hvorpaa hun sidder.
I den ældste Altertavle er hendes Holdning dejlig fri og let og
mangler ingenlunde en Følelse af Overlegenhed: hun har ej alene
Hjærtets Trang til at bønhøre og hjælpe, men ogsaa
Bevidstheden om at være den, som kan det. Men paa alle de senere
sidder hun meget mere sammenkrøben, med Fødderne krydsvis
over hinanden trukne ind under Sædet, som er meget lavt,
saa-ledes at hendes Knæer, naar Figuren betragtes noget nedenfra,
som i Madonna di S. Giorgio, ses besynderlig højt til Vejrs i
Nærheden af Skuldrene. At Værtinden, som fører Forsædet i denne
himmelske Selskabelighed, er saa fordringsløs og gør sig saa lidt
gældende, bidrager meget til at gøre det hele hyggeligt og utvungent;
men det opløser ogsaa al Myndighed og Enhed. Noget lignende
er Tilfældet i den allegoriske Komposition af »Dyderne« —
Forti-tudo i Midten, Justitia til den ene og Prudentia til den anden
Side — som Correggio har udført to Gange i Vandfarve (i Louvre
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
