Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter den lille Tabel. Correggio var i sin Udvikling for provinsiel
og af Natur for meget rent Lyriker til overhovedet at have ret
Forstand paa Menneskets intellektuelle Side; saa meget han end
ellers er paa virket af Lionardo da Vincis Kunst, saa har han
ingenlunde hans Ævne til at male kloge, tænkende Hoveder eller
Udtrykket af en dybere indvunden Bevidsthed — hvilket ikke
forhindrer, at han med meget Liv og Lune kan gengive de
italienske Præsters veltalende Manerer, som i Figuren af Lukas, der
sidder og hvisker dogmatiske Hemmeligheder til Ambrosius.
Disse Grupper ere anbragte paa Skyer ligesom Apostlene paa
Kuppelfladen; og alle Vegne, hvor Correggio anvender Skyer paa
denne Maade, stikker han ind imellem dem en Mængde
elskværdige smaa Børnefigurer. Allerede tidligere mildnede
Renæssancekunsten gærne det strængere kirkelige Indtryk ved slige
putti; Correggio anvendte dem rigeligere end nogen anden, skønt
de Indtryk, han meddeler, for det meste ikke trænge meget til
at mildnes. I hine Undervisnings-Scener ere Børnene i Skyerne
at ligne med de Tanker, som løbe af Skole, og det er mange.
De spjætte lystig ud med deres Lemmer, kigge ned til Beskueren
med deres fyrige Øjne og sørge paa enhver Maade for, at
Indtrykket ikke samler sig til en bestemt sluttet Helhed.
Maleriet i den samme Kirkes Absis (Korslutning) gør et
mere lyrisk-uroligt, brusende festligt Indtryk end Kuppelmalerierne.
Det er »Marias Kroning i Himlen«, det vil sige: Maria
tronende ved Siden af Kristus, som sætter Stjæmekronen paa hendes
Hoved; til Siderne: Parmas Skytshelgener og jublende Englekor1).
Rafael malede paa sit Ungdomsbillede af Himmelkroningen — i
Overensstemmelse med den ældre Tids Følelsesmaade — Maria
dybt ydmyg mod sin himmelske Søn, og Kristus dybt ydmyg
mod sin jordiske Moder. Denne gensidige Ærefrygt var det slet
ikke Correggios Sag at skildre. Af det mystisk-dogmatiske
Forhold mellem Maria og Gud (hun er Guds Moder, Guds Datter og
Guds Brud), holdt Correggio sig alene til Forestillingen om Maria
som Guds Brud, og malede det hele som en ideal Bryllupsfest paa
Skyer under et luftigt Telt af udspændte Guirlander, med Glæden
’) Dette Maleri findes ikke længere paa sit Sted, men er erstattet af en
Kopi (af Cesare Aretusi). Delvis er det ogsaa kopieret flere Gange af
andre Kunstnere. Det originale Midtparti (Kristus og Maria) er dog
bevaret og opstillet i Parmas Bibliothek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
