Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man dog finde denne Gruppe forholdsvis fast bygget, sikker og
ligevægtig. — 1 den Diana som Maanegudinde paa sin Vogn, som
Correggio har malet i større Maalestok og i fuld Farve over
Kaminen i samme Værelse — naturligvis ikke nøgen —, er der
allerede langt mere subjektivt Liv og Udtryk: det er ikke nogen
ædel Skikkelse, men munter og livlig i Bevægelsen.
Nogle Aar senere, allerede som fuldendt Mester, malede
Correggio det ypperlige Billede af „Amors Undervisningu (National
Gallery i London). Den ene af Personerne paa dette Maleri er en
nøgen staaende Venus, som ikke er arbejdet dramatisk sammen
med de øvrige, men fremtræder temmelig meget for sig selv.
Endnu i den viser der sig en vis formal Interesse for
Kvindeskikkelsen, uagtet den allerede er glødende nok af Udtryk. Den
forekommer mig paavirket af en staaende »Leda«, som forefindes
i flere Eksemplarer, der maa antages at gengive en nu forsvunden
Original af Lionardo da Vinci. Der er en vis Lighed i
Holdningen med dens meget bølgende Linjer. Men i den Lionardiske
Figur ere Linjerne noget kunstige og vidne om en helt igennem
bevidst Søgen efter det skønneste; Correggios Figur er meget
mindre distingueret, men ogsaa naturligere og ligefremmere.
Alle hans derefter følgende mytologiske Kvindeskikkelser
ere mere udtrykkelig og tydelig malede i erotisk Aand; og de
oprejste Stillinger afløses for det meste af de liggende eller halvt
liggende. Det falder naturligt at sammenligne dem med de
tilsvarende Skikkelser af venetiansk Kunst, af Giorgione (?), af den
ældre Palma og da især af Titian. Naar Lionardos Figurer i
Sammenligning med Correggios gøre Indtryk af et
Aandsaristokrati, give de venetianske, endog i deres fuldkomne Nøgenhed,
Billedet af et Stands- og Forfinelses-Aristokrati. En nøgen
Skønhed paa sit Leje, malet af Titian eller Palma, ser saa
roligsuveræn, saa fornem, saa selvfølende ud som en Dronning eller
Fyrstinde; og en Gang imellem er det vel ogsaa virkelig
Portræt-figurer fra det højeste Samfundslag. Nedarvet Forfinelse og
privilegeret Tilværelse føles gennem enhver Form, enhver Linje fra
Top til Taa. Correggio derimod har hverken Vilje eller Ævne
eller Betingelser til at gøre Indtryk af Fomemhed. Han er ikke
i nogen Forstand Aristokrat. Kunde man faa hans Mening at
vide om Titians Venus’er, saa vilde den vist være gaaet ud paa,
at de vare meget smukke, men at de dog altfor meget laa paa
Parade paa deres Leje, den ene omtrent som den anden, netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
