Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Correggio. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omtaler »Danae« i de allerhøjste Toner -som et af de største
Mesterværker af hele Verdens Kunst. Det kommer herved an
paa at være nøjagtig klar over, hvad man egentlig taler om. At
Billedet af Danae, som helt Maleri betragtet, vidner om et
uforligneligt Mesterskab i det maleriske, det kan man snart blive enig
om. Motivet, Æmnet, hører ganske vist ikke til dem, der — som
Lermolieff siger — egne sig for et Pige-Institut; men derfor kan
det jo nok være værdigt til at males. Her spørges blot om selve
Figuren af Danae og dens Forhold til Motivet. Og den
forekommer det mig ikke, at Burckhardt gør megen Uret. Man kan
ikke se noget mere ubetydeligt end denne lille Pige, som hverken
er sanseberuset eller hjærtegreben, men synes fuldkommen vant
til Sagen og fortrolig med Situationen, og lægger sig til Rette
med en vis forud given smilende Beredvillighed, der ser ud som
den var købt og ikke meget dyrt betalt. Ligesom Figurerne paa
»Madonna di S. Giorgio« synes denne Danae at give et Vink om, at
Correggios forhen saa mægtige Følelse i de seneste Aar af hans Liv
allerede væsentlig var udbrændt. Skulde han have fortsat sit
Kunstnerliv i samme Retning som tidligere, vilde han maaske
ikke have haft synderlig mere end Flovhed og Affektation tilbage.
Lermolieff finder paa én Gang, at »Danae« er det mest
correggiske af alle Correggio’s Værker, og at det — netop som
Menneskeskildring — blandt alle moderne Værker er det, som
bedst kunde sættes ved Siden af Grækernes Kunst; og J. P.
Richter tiltræder udtrykkelig denne Mening1). Det er meget
vildledende. Naar der blot spørges om Æmnerne i disse Billeder,
saa véd man vel, at Antiken ej alene har opfundet dem, men at
ogsaa den antike Kunst har behandlet dem, skønt de i Antiken
ingensinde have spillet den Rolle som under de moderne
Monarkier i det 16de, 17de og 18de Aarhundrede. Spørges der
derimod om Stilen i Figurerne, om Aanden i Opfattelsen
af Mennesket, saa kan der næppe tænkes større Modsætning
end den mellem Correggio og Antiken. Er der nogen Kunst,
hvis Stil fra Grunden af beror paa Respekt for Mennesket, og for
hvilken den menneskelige Skikkelse er fuld af Holdning, stræng
og stor, saa er det Antiken: det svigtede ikke en Gang i
>) I Afhandlingen om Correggio i Dohme’s Kunst und Kunstler des
Mittel-alltra und der Ntuzeit, 2te Abth. 3. Bd.
Tilskueren. 1885. 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
