Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Feodor Dostojewsky: En Fornægtelse. Oversat af Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tragtes som en Bedrift af Humanitet, der gjorde hendes
civiliserede Anskuelser og vesteuropæiske Dannelse overordentlig Ære.
Og saa skulde det netop træffe sig saa uheldigt, at Moder ikke
tog imod Kaffen.
Der forløb et Kvarterstid; saa sendte M. Touchard Bud efter
mig og gav mig Ordre til at samle mine Bøger og Stilehæfter
samt vise Moder dem »for at hun kunde dømme om de
Fremskridt, jeg havde gjort i Instituttet«. Gennem Trængslen af
»Greve- og Senatorsønner«, som nysgerrigt stimlede sammen
udenfor i Klasseværelset, bragte jeg Bøgerne tilbage til Moder, som
uden at forandre Plads var bleven siddende i mit Kammer. Jeg
følte nogen Tilfredsstillelse ved i dette Tilfælde at opfylde det
Hverv, Bestyreren havde paalagt mig, med muligst bogstavelig
Nøjagtighed. »Se«, sagde jeg, »det er min franske Grammatik;
derfra og dertil har jeg for til næste Gang. I denne Stilebog
skriver jeg efter Diktat, og her i denne har jeg opstillet et
Schema over Bøjningen af Hjælpeverberne avoir og étre. — Der
ser du mit Landkort; jeg lærer ogsaa Geografi; vi have allerede
gennemgaaet alle fem Verdensdele og Hovedstæderne i
Europa.« — En halv Timestid holdt jeg paa denne Maade
Foredrag for hende, vigtigt docerende med min spinkle
Drengestemme, men for Resten ret vel opdragent og ikke for højrøstet
Det var mig klart nok, at Moder ingen begrundet Mening kunde
have om det, jeg stod og forklarede hende; jeg vidste ikke en
Gang med Sikkerhed, om hun rigtig forstod at skrive sit eget
Sprog korrekt; men dette gjorde kun min Holdning endnu mere
selvtillidsfuld; jeg var fornøjet med min Rolle. Det lykkedes mig
alligevel ikke at trætte hende med min Lærdom. Hele Tiden
hørte hun efter med største Opmærksomhed og med en Andagt, der
endte med at gøre mig selv ked af mit Ordgyderi, saa jeg sluttede
Forelæsningen. Trods Glæden over min Lærdom var Udtrykket i
Moders Ansigt tankefuldt, næsten trist; der laa ligesom en Skygge
derover.
Tilsidst rejste hun sig op og vilde gaa, men i samme
Øjeblik traadte M. Touchard i egen høje Person ind i Kammeret
og spurgte med en dum, opblæst Mine, om hun var tilfreds med
de Fremskridt, hendes Søn havde gjort«. Moder begyndte at
fremstamme en Taksigelse, inden hvis Slutning ogsaa Mme.
Touchard indfandt sig. Henvendende sig til dem begge, bønfaldt Moder
dem om »for Vorherres Skyld at tage sig af Fattigfolks Barn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
