Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Feodor Dostojewsky: En Fornægtelse. Oversat af Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken lige overfor ringede til Vesper. De andre Elever havde
Orlov allerede Klokken fire og vare tagne hver til sit, enten hjem
til Forældre eller i Besøg hos bekendte, foruden mig blev kun
Lambert tilbage i Pensionen; jeg véd ikke, af hvad Grund han
denne Gang ikke var bleven hentet. Hvor vel’ han stadigt
bankede mig ligesom før, havde der alligevel efterhaanden udviklet sig
en Slags Fortrolighed imellem os; han meddelte mig alle sine
Planer og tog mig undertiden med paa Raad. Vi samtalede hele
Aftenen yderst alvorligt om Geværer fra Lepages Fabrik i Luttich,
hvorvel hverken han eller jeg nogensinde havde set et saadant
Mordvaaden, dernæst om tscherkessiske Krumsabler og om, at
det ikke vilde være af Vejen at organisere en Røverbande.
Klokken ti gik vi-til Sængs. Jeg rullede mig ind i mit Tæppe, men
kunde ikke falde i Søvn. Ved det svage Skær af Natlampen i
den store, tomme Sovesal dukkede pludselig min Moders Træk
op for mig med det samme. Udtryk, som laa over hendes blege,
sorgfulde Ansigt, da hun udenfor Gadedøren sagde mig farvel
og lagde sine Hænder paa mit Hovede. Jeg rejste mig, listede
mig barfodet ud af Sovesalen gennem Klasseværelset ind i mit
Kammer, tog Moders Tørklæde frem, vendte hurtig tilbage og
lagde mig igen til Sængs. Men da jeg lukkede Øjnene, saa’ jeg
atter Moder, saa’ hende staa med mig hjemme i Landsbykirken
og saa’ Duen kredsende flagre op under Kuppelhvælvingen over
Alteret. Det kneb mig som med Tænger ind om Hjærtet ved at
tænke paa, hvor jeg havde skammet mig over hende, den Gang
hun var bristet i Graad, da hun skulde skilles fra mig, medens
jeg til Gengæld for hendes Kys havde sagt: »Det gaar ikke an,
Moder; de se paa os oppe fra Vinduet«. — Nu skammede jeg
mig over mig selv; jeg tog Moders Tørklæde frem under
Hovedpuden, kyssede det, dukkede Ansigtet ned deri og græd bitterligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
