Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibat og Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
• Den moderne Opfattelse af Spørgsmaalene Coelibat,
Kyskhed, Ægteskab, Usædelighed stammer i de luthersk-protestantiske
Lande fra Martin Luther. Luther betegner Oprøret mod det
romersk-katolske Coelibat, Fornegtelsen af det enlige Livs
sædelige Fortrinlighed fremfor det ægteskabelige Samliv, Forfægten
af Naturens Ret, under den naive Form af Kamp for et Bibelsted
— endelig den trodsige Proklamation af alle Kyskhedsløfters
Værdiløshed: det er efter Luthers Paastand ikke blot ingen Pligt
at holde slige Løfter; det er Pligt at bryde dem.
Luther betegner fremdeles en hel ny, naturalistisk
Ægteskabsret. Han angriber det som hidtil havde gjældt for den
kristelige Families Grundvæsen. Han fraskriver Ægteskabet dets Karakter
af Sakrament, erklærer Forbudet mod Ægteskab mellem
Kristne-og Ikke-Kristne for et taabeligt Paafund og foreslaar i visse Tilfælde,
hvor den ene af Parterne i et Ægteskab føler sig utilfredsstillet,
Udveje, saa frie, at han i dette Punkt ikke er bleven overgaaet af
nogen Taler eller Skribent, der ud fra ikke-krislelige eller
revolutionære Forudsætninger har angrebet den bestaaende Form af
Ægteskabet. Endelig fordrer han næsten alle kirkelige Forbud
mod Ægteskabets Indgaaelse ophævede, endog i Tilfælde, hvor disse
Forbud nutildags opretholdes af Lovgivningen i Europas mest
fremskredne Stater. Han gaar i sine Skrifter langt videre
an-gaaende disse Spørgsmaal, end Forfatteren at Artiklen om Arne
Garborg paa hin halve Side er gaaet.
Det stærkeste Ord i den angrebne Passus af Artiklen var
dette: »Askesen (som den for Øjeblikket øves af det store Flertal
blandt de højere Stænders ugifte Kvinder — jeg nævnte dem, fordi
asketiske Mænd ere næsten ligesaa sjældne som asketiske
Malkepiger) er en Ulykke, en naturstridig Ting, et Offer, der mange
Gange bringes en værdiløs Fordom«.
Lad os se, hvad Luther tænkte om Askesen i denne Forstand.
Det er for enhver, der læser med uhildet Blik, tydeligt at
Luther i Grunden ikke har anset Kyskheden for mulig.
Undertiden siger han det ligefrem. Saaledes hedder det i
hans Skrivelse til de kejserlige Statholdere og Stænder i Nurnberg
fra August 1523:
»Hjælpe os Gud i Himlen! Vil vi da ikke en Gang faa det
ind i Hovedet, at umulige Løfter ikke er Løfter, ikke heller er til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
