Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibat og Ægteskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tror jeg ikke; men paa, at Menneskeheden konuner over Vanske*
ligheder, der paa vort nuværende Kulturtrin synes os uløselige,
tror jeg.
Mindst forstaar jeg min ærede Modpart etsteds, hvor han
nævner to store Individualiteter, hvis Forhold til hinanden skal
illustrere hans Opfattelse, illustrere Samlivet mellem den ideale
Monogamist og den ideale Monogamistinde. Dette Forhold fore*
kommer mig at illustrere netop hvad min Modpart fordømmer.
Han nævner i sin Afhandlings Slutning med høj Beundring
Forholdet mellem Fru Stuart Mili og hendes Mand, og det efterat
han i sin Afhandlings Begyndelse har ment at kunne fraskrive »de
gifte Mænd og Koner, der begaa Ægteskabsbrud«, ethvert »Krav
paa Undskyldning«. Jeg forstaar ikke dette. Fru Stuart Mili var
som bekendt en anden Mands Hustru, da Mili lærte hende at’
kende og vandt hendes Venskab. Han var øjensynligt Aarsag til,
at Forholdet mellem hende og hendes Mand aldeles opløstes, blot
bestod som en tom Form. Man ser af Bains Levnetsbeskrivelse,
hvor megen Forargelse blandt Slægtninge og Venner dette Forhold
vakte, bl. A. hvilken Vrede den ældre Miil af den Aarsag følte
mod Sønnen, der kun svarede, at hans Følelser for Fru Taylor
ikke vare forskellige fra dem, han kunde nære for en Mand — et
ufyldestgørende Svar, siger Bain. Naar Mili regelmæssigt et Par
Gange om Ugen spiste til Middag hos Taylors, gik Manden altid ud.
Miil meddeler selv, at han og Fru Taylor uden at bekymre sig om
de falske Fortolkninger, der (tyve Aar igennem) var i Omløb om
deres Venskabsforhold, af og til foretog Rejser sammen. Alt det er
endnu ikke Ægteskabsbrud; det er vist; men det er dog næppe
Monogami. Det udtrykker ingen Respekt for Ægteskabet som
Institution. Fru Taylor synes ikke at have næret nogen saadan.
Hvor Stuart Miil i sin Selvbiografi karakteriserer hende, betoner
han ikke blot hendes Frihed for enhver Art Overtro, deri
indbefattet Troen paa en Tilværelsens Fuldkommenhed eller Harmoni,
men ogsaa hendes Protest mod »mangt og meget i
Samfundsordningen« (on eameat protest again many things tchich art still part
of the established constitution of society), som Miil øjensynligt med
Hensigt ikke betegner nærmere, men hvis Beskaffenhed han
oplyser ved umiddelbart derefter at fremhæve den stærke Lighed
mellem hendes Tænkemaade og Shelleys. Heller ikke Stuart Mili
synes paa dette Punkt at have hyldet den officielle Samfundsmoral,
som min ærede Modstander med saa megen Varme tager Ordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
