- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
507

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Kjetterup: Vort Værn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var dog ikke galf, at vi havde bygget disse Stillinger,
roen en Fejl var det, at vi ikke paa samme Tid, vi gave os til
at rejse Fæstninger eller fæstningslignende Stillinger, sørgede for
at skaffe en lokal Besætning til dem udenfor den aktive Hær;
ti den opererende Hær maa staa frit udenfor det stedlige
Forsvar. Den maa ikke bindes til Fæstninger. Danevirkestillingen
vilde have været en fortrinlig Støtte for Hæren, dersom den havde
haft en lokal Besætning, saa stærk, at den overalt vilde have
kunnet tage det første Stød af, indtil den aktive Hær kom til.
Den opererende Hær vilde da have kunnet holde sig samlet som
Hær for at følge de fjendtlige Bevægelser og styrte sig over de
fjendtlige Angrebskolonner. I Steden for var den nu stykket ud
langs den udstrakte Linje. Det gik saa vidt, at en General i
Krigsraadet for ramme Alvor henkastede det Spørgsmaal, om man
ikke burde opgive Værkerne for — at kunne holde sig og slaas.
Der var jo nemlig intet Spørgsmaal om, at man i saa Fald kunde
have kæmpet lige saa godt, som den lille Hær i 1848, der sloges
ved Danevirke uden at benytte Værkerne. Vi vare imidlertid alt
den Gang for dybt inde i den defensive Kampmetode, til at
denne Henstilling kunde værdiges alvorlig Paaagtelse. Efter
Dane-virkes Rømning maatte Hæren sende en Tredjedel af sin Styrke
til Fredericia, som endnu ikke var angreben; ti Fæstningen havde
ingen Besætning. Resten bandtes til Dybbøl. Begge Steder
optoges Tropperne i betydelig Grad af Fæstningsarbejde og
Be-vogtningstjæneste. Hæren havde ophørt at bestaa som samlet,
mobil Hær.

Ville vi bygge Fæstninger, maa vi derfor ogsaa have Tropper
til at besætte dem med uden at ty til Linjehæren, hvis Hverv
det ikke er at kæmpe bag Forskansninger, tvært imod at angribe
Fjendens. Befæstningssagen staar i den nøjeste Forening med*
Hærordningsspørgsmaalet. ingen kan ønske, at der rejses
Fæstninger uden at der haves Garanti for, at Hærens Operationsfrihed
ikke formindskes ved dem.

Kaste vi et Blik ud over de europæiske Militærforfatninger,
vil man ikke finde noget Land, der, som Danmark, kun har den
Del af Forsvaret organiseret, der danner Operationshæren.
Foruden den aktive Linjehær have alle Lande en større Hær af
stedlig Natur (Landvæm, Territorialarmé), som er beredt til at
træde i Virksomhed saa snart Operationshæren mobiliseres, og
det er den, til hvilken Fæstningerne høre. Betragte vi den militære

34»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free