Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Kjetterup: Vort Værn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regulerede ad Organisationens Vej. Se vi hen til fremmede Lande,
ville vi overalt finde den Forskel anerkendt, som der findes
mellem Marinens to Hoveddele. Den tyske Marine deles i »Flaaden«
og »Søværnet«, som Hæren i »staaende Hær« og »Landværn«.
I Sverig skelnede man mellem den store og den lille Flaade.
Man kaldte ogsaa en Tid den sidste Armeens Flaade. Uden Tvivl
stod den under Hærbestyrelsen, medens hos os omvendt
Kystfæstningerne og Kystforsvaret den Gang, vi besade et Landforsvar,
stod under Admiralitetet. Det er selvfølgelig ligegyldigt, under
hvilken Autoritet Kystværnet sorterer, naar blot det til Lands og
det til Vands staar under samme, men hos os vil det ikke være
tvivlsomt, under hvilken Myndighed disse Brancher skulle stilles;
ti oprette vi et Landforsvar, maa vi ogsaa indstifte en Myndighed
for samme, og det bliver da under den, at alle Dele af Forsvaret
blive at indordnes.
Det er en Kendsgerning, som ofte nok er bleven oplyst,
at vi ikke besidde nogen Myndighed for vort Forsvar.
Krigsministeriet er kun Autoritet for den udrustede og opererende
Hær, Marineministeriet for Flaaden og, hvad der hører til den;
andre Dele af Forsvaret staa under andre Ministerier og, hvad
Forsvaret i det hele angaar, sorterer det vistnok efter Erfaringerne
fra 1864 at dømme under Konsejlpræsidenten. I Junigrundloven
af 1849 fandtes der en Paragraf, i Følge hvilken Kongen havde
den øverste Myndighed over Hær og Flaade. Denne Bestemmelse,
der var overensstemmende med lignende i de fleste andre Landes
Grundlove, var meget tiltalende, men det maatte saa rigtignok
være en simpel Konsekvens deraf, at der fandtes en Minister
med samme Myndighedsomraade, som konstitutionelt kunde tage
Ansvaret for, hvad Paragrafen vilde foranledige. Bestemmelsen
udgik imidlertid af den reviderede, og efter den Tid vil ingen
kunne sige, under hvem Forsvaret hører. Nogle pege paa
Generalstaben som den Autoritet, der skal følge Krigskunstens Udvikling
og forberede alt for en Forsvarskrig, for det Tilfælde, en saadan
skulde blive nødvendig, og som derfor er de militære Ministeriers
Konsulent i alle Forsvarsanliggender. Men den er ingenlunde
organiseret som de store Generalstabe i Udlandet, den savner
blandt sine Medlemmer Repræsentanter for Søværnet og er
desuden stillet for lavt. Den maatte for at kunne overse og lede
Forsvaret i dets Helhed enten som i Preussen staa over de militære
Ministerier umiddelbart hos Krigsherren eller, som i andre Lande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
