Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Kjetterup: Vort Værn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udgøre en integrerende Del af den øverste Krigsbestyrelse. Som
Forholdet nu er, maa de militære Lovforslag udarbejdes af Kræfter
udenfor Ministerierne, for det meste af Kommissioner,
sammensatte af delegerede fra forskellige Myndigheder.
Det er nu en temmelig gængse Forestilling, at vi have en
Forsvarsminister, naar blot Krigs- og Marineministeriets Portefeuiller
ere samlede paa én Haand. Men denne Mening er fejlagtig. Intet
af Ministeriernes Bestyrelsesomraader forandres derved; der
vedbliver at bestaa to Myndigheder, hver med deres bestemte
For-retningsphære. Naar en og samme Mand er Chef for begge, er
Forholdet det samme som finder Sted mellem to Riger, der ere i
Personalunion. Han kan nok bringe mere Ensartethed til Stede
fra oven af; men nogen Sammensmeltning opnaas ikke. Han er
Krigsminister i det ene og Marineminister i det andet Lokale.
Det, som vil behøves, er en organisk Forbindelse mellem de to
Ministerier og deres Bestyrelsesomraader, saa de blive til et.
Naturligvis maa de to Værns traditionelle Særegenheder ikke
udviskes. Det vil være hensigtsmæssigt at bevare et Generalitet og
et Admiralitet (for at bruge disse gamle Benævnelser her, der
lettest give Tanken) som Myndigheder for Hærens og Flaadens
specielle Interesser, men de bør kun være administrative
Underafdelinger af et Forsvarsministerium, fra hvilket i Reglen
Befalingerne maa udgaa, og i hvilket der bør findes en de nævnte
Myndigheder overordnetStabsafdeling, i hvilken Forsvarets højeste
Anliggender kunne faa en vedvarende Overvejelse og Behandling.
Dette er alt store Forandringer. Men det er uden Tvivl
nødvendigt, naar vi virkelig ville tage Forsvarssagen alvorligt op,
at gaa til end større, som ville berøre fast alle Ministerier og alle
Bestyrelsesomraader. Vi maa nemlig i saa Fald have en Krigslov,
en Lov, som bestemmer, hvilke Pligter og hvilke Rettigheder,
enhver Borger eller Embedsmand har i Tilfælde af Krig.
Det er jo ofte nok udtalt, at det i 1864 var Hæren, men
ikke Folket, som førte Krig. Denne malkontente Karakteristik af
en bedrøvelig Situation havde sit Udspring fra, at ingen
Krigstilstand blev indført, før meget sent. General de Meza kunde ikke
faa Belejringstilstand i Slesvig, Hegermann-Lindencrone ikke i
Jylland. Den sidstnævnte kunde ikke engang erholde Statsraadets
Sanktion til at stoppe Studeudførslen fra det nordlige Jylland, men
maatte se paa, at Tyskerne købte Kvæg ved Udsendinge, saa at
sige midt imellem vore Tropper. Da han vilde samle Baadene i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
