- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
520

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Civilingeniør A. Foss: Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mennesker ikke kan findes saa mange (ca. 100 Hæren over), som
der hvert Aar er Brug for. Man strækker sig derfor meget vidt
og antager unge Mennesker, hvis Skolekundskaber ere meget
tarvelige. Mangelen paa fornøden Kritik har allerede bevirket, at
den i Forvejen lidet ansete Sekondlieutenantsklasse er sunken
yderligere i Agtelse ved blandt sin Tilgang at have modtaget
ganske unge Fyre uden militære Kundskaber og uden Modenhed
til at optræde forstandigt overfor deres undergivne.

Tag en Beretning fra 1864. Se, hvorledes Afdelingerne
begynde Krigen med saa og saa mange faste Befalingsmænd pr.
Kompagni, Rammerne nogenlunde fuldstændige. Sammenlign
Listen med en Styrkeliste den 18de April. I Reglen er
Premier-lieutenanten bleven Kapitain, eller saaret, hvis han ikke er falden.
Sekondlieutenantemes Tal er bleven reduceret til 1, som enten er
Næstkommanderende eller Kompagnichef. Af de gamle, uddannede
Underofficerer 2 å 3 tilbage. Hele Resten værnepligtigt
Mandskab. For øvrigt varede den Gang de værnepligtiges
Uddannelse l1/* Aar.

Overfor en regulær Hær stilles Begrebet Folkevæbning
(Milits). Des værre er der hidtil ingen Antydninger givet af,
hvorledes en saadan maa tænkes organiseret hos os. Tage vi f. Eks.
Schweiz eller Sverige til Mønster, maatte man vel tænke sig vor
nuværende Hærordning ændret saaledes: I Stedet for 6 Maaneder
6 Uger. De videnskabeligt uddannede Officerers Antal formindsket;
kun ganske faa egentlig faste Befalingsmænd, Resten ringere Gage
og kun ca. 2 Maaneders Tjæneste aarlig. Hovedmassen af
Befalingsmænd værnepligtige, der mælde sig frivilligt til en særlig
Uddannelse, antages eller forkastes af de styrende og senere
muligvis underkastes Kammeraternes Valg. Lad enhver danne sig
sin Mening om Resultatet; efter min Anskuelse kunde man lige
saa godt anvende Pengene til Limfjordens Tørlægning.

Skal Forandringen ske, maa den være radikal; Lovens
Tvang kan kun opvejes af den fuldkomne Frivillighed. En
Folkevæbning baseret paa fuldkommen Frivillighed er selvfølgelig hos
os et Tankeeksperiment. Men da en saadan Ordning ikke kan
siges at være helt uden historiske Eksempler (Krigen mellem
Nord-og Sydstaterne), var det dog værd at tænke sig den gennemført.
I Skytteforeningerne have vi jo en Organisation Landet over, som
er baseret paa Frivillighed. Man kunde tænke sig disse Foreninger
udviklede til en fuldkommen militær Organisation, hvad der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free