Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Civilingeniør A. Foss: Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eksempel for indenfor Skytteforeningernes Kreds, idet en enkelt af
<iem, akademisk Skytteforening, har en saadan Ordning.
Frivilligheden bestaar da i Indmældelsen; fra det Øjeblik et Medlem er
indtraadt i Foreningen, har han undergivet sig dens Love, er da
under Mulktstraf forpligtet til at deltage i Øvelserne og underkaste
sig Korpsets Disciplin. Men Frivilligheden sætter dog sit Stempel
paa den hele Ordning. Det bliver en Æressag, at Korpset ikke
staar tilbage; der udvikler sig en Kappestrid, som viser sig i et i
Forhold til den virkelige Øvelsestid forbavsende godt Resultat.
Denne Forening arbejder under de gunstigst mulige Forhold. Den
faar — hvad der sikrer en stor Homogenitet i Sammensætningen —
sin Tilgang fra en enkelt Klasse unge Mennesker, hvis Opdragelse
er den bedste, der kan opnaas her i Landet, hvis Tid tillader dem
at ofre noget for Øvelserne, og hvis Levevis opfordrer dem stærkt
til at drive Legemsøvelser i stor Udstrækning. Hvis hertil kom
den angelsachsiske Udholdenhed i frivilligt organiserede Korps,
vilde der utvivlsomt kunne opnaas et ganske godt Resultat. Man
maa ikke glemme at regne med en speciel dansk Faktor:
Ladheden og Sorgløsheden. Det er hos os kun ved de største
Anstrengelser, at Foreninger for Legemsøvelser holdes i Gang (se
f.Eks. Københavns Gymnastikforening), og et Skyttekorps som det
akademiske har overhovedet ikke kunnet trives udenfor
Studenternes Kreds; det har endda til Tider staaet sin Undergang nær.
Man vilde muligvis regne paa, at Forholdene vilde stille sig helt
anderledes, naar saadanne Skyttekorpser fik en stor patriotisk
Opgave at løse, men det synes mig klogere at gaa ud fra
Erfaringer, og Erfaringen viser, at unge danske Mænd ikke frivilligt
underkaste sig ret store Anstrengelser.
Det vilde være interessant at høre hvad Pastor Jensen
for-staar ved en Folkevæbning, og hvorledes den skal organiseres for
at blive mere end Talrækker paa Papiret.
Der er endnu et Spørgsmaal tilbage, som jeg har ladét
ligge tilsidst. Hvad er Militarisme? Man kan jo ikke betegne
enhver militær Ordning d.v.s. Korps med Kommando med dette
Navn, ti et Forsvar uden Kommando er jo utænkeligt. Jeg vil
da helst begrænse Spørgsmaalet til, hvad dansk Militarisme er,
fordi man, som paavisl i det foregaaende, ikke uden videre kan
rangere vor Hær i Klasse med de store Militærstaters. Ved
Militarisme saaledes som den ytrer sig hos os, forstaar jeg da en
ensidig Opfattelse af de militære Opgaver som stillede udenfor og
Tilskueren. 1885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
