Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Figurmaler Karl Madsen: Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dragter ud efter gamle Bøger og kopierer Hoveder fra gamle
Portræter, kan man endog uden stort Besvær faa et historisk
Pragtbillede paa Benene. Og er man ærgerrig nok til at ville i
Lag med de store Begivenheder, fordres der desforuden kun et
Talent til at give Fremstillingen det rette dramatiske Liv; ingen
vil vidne fra Gravene, at Begivenhederne havde en ganske anden
Karakter, og er der blot nogle af de rette Kroppe, vil kun faa
føle Savnet af de rette Sjæle. Det er saa ulige lettere at vise de
svundne Tiders ydre Ejendommeligheder end at vise de dalevende
Menneskers indre Sjæleliv. For Fortidens egne Malere var dette
mindre svært, de saa jo heller ingen Raritet i en Kniplingskrave eller et
Gyldenstykkes Skørt. Paa Forfædrenes aflagte Klæder lader der sig
nutildags meget vel koge en Suppe, der ikke mangler Afsætning.
Det er derfor ikke mærkeligt, at Hundreder af
Historiemalerier og historiske Anekdotebilleder ikke giver en Smule andet
end Modeller eller Dukker, udpyntede med gamle Klæder. Det er
langt mere mærkeligt, at enkelte Malere virkelig ævner at sætte
sig i et lige saa inderligt Forhold til det længst forbigangne, som
til det selvoplevede og selvsete. Det er ikke H vermands Sag at
opvække døde. Kristian Zahrtmann hører til de yderst faa, hvem
denne Mirakelkraft er given. —
Den 19de Maj 1885 var en Mærkedag.
Tohundredaars-dagen efter Leonora Christinas Løsladelse af Fængslet i Blaataarn.
Rimeligvis er dette kun blevet erindret af en eneste, og denne
ene var Zahrtmann. I al Stilhed havde han gjort sine
Forberedelser til at fejre denne Festdag. Om Formiddagen kørte han
rundt til sine Venner og overrakte dem et Mindeblad, en
Foto-typi efter en for Lejligheden malet Skitse, der i en noget ændret
Form gengav hans bekendte Billede af Leonora Christinas
Bortgang fra Fængslet. Under Billedet stod den for hende og ham
saa betydningsfulde Dato »Den 19de Maj 1685«.
For en saa trofast og rørende Kærlighed til sin Heltinde
som den, dette Træk viser, er det muligt at gøre Mirakler. Det
er i Kraft af denne Kærlighed, at han som en anden Orfeus er
stegen ned til Underverdenen og med en af hellig Andagt
skælvende Haand har draget sin Elskede ud af dens Skygger.
Han har haft Betingelserne for at trænge ind til Sagens
Kærne. Der er næppe nogen af vore Malere, der har en større
Foragt for Skallen og bedre ved at vrage den. Jeg har ovenfor
draget en Parallel mellem moderne Historiebilleder og danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
