Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Figurmaler Karl Madsen: Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vandtes af Prins Hans. 1873 udstillede han de bekendte
Billeder: »Sigbrit og Kristiern den andenc og »Scene fra Christian
den syvendes Hof*. De vakte Opsigt, det hed sig, at han havde
haft Besøg af en Mand, der vilde købe »Christian den syvende«
for at brænde Billedet. 1874 udstillede han den udmærkede
Karton »Job og hans Venner«, hvori han havde fordristet sig til at
gøre Job til et virkeligt, levende Menneske; mange fandt dette
saare anstødeligt, man var jo vant til at se de bibelske Figurer
fremstillede som overnaturlige Væsner, der selv mider den største
fysiske Lidelse bevarer en saa upaaklagelig Anstand, at end ikke
den ringeste Fold i deres velordnede Draperier kommer i Ulave.
Ved samme Udstillings anden Ophængning kom »Leonora
Christina, der forlader Fængslet«, -et temmelig stort og meget
betydeligt Billede. Det har for kort Tid siden, sammen med
Brygger Jacobsen jun.s øvrige Billedsamling, været udstillet i
Kunstforeningen, hvor jeg des værre ikke har haft Lejlighed til at
gense det. Saaledes som det staar for mig, har det i malerisk
Henseende flere Svagheder, det kunstige Lys giver en altfor tør
rød Farve. Men Fortællingen er ganske ypperlig og Leonora
Christinas Figur overordentlig ædel og anstandsfuld. Hun holder
med sin venstre Haand nogle af sine kære Bøger ind til sig og
rækker den højre ud mod den bukkende Slotsfoged. »Hands
Compliment war: »Nu, skøllen wii uns nu scheden?« (i toe Aar
haffde ieg icke seet hannem). leg swarte: »la, nu is de Tiid
ge-kaamen.« Saa bød han mig Haanden oc sagde: »Acfe/« leg
swarte med samme Ord, oc Søster Daatter loe hierteligen.«
(»Jammersmindet«, 1ste Udg., Side 265).
Billedets største Skønhed er Modsætningen mellem Leonora
Christina og Søsterdatteren, Frøken Anna Catharina Lindenow.
For denne unge Dame vækker Tanken om Befrielsen en stormende
Jubel, hun klynger sig leende ind til Leonora Christina, — i Billedet
er hun maaske endog vel kattekælen. — Hun synes at sige: »Gud
ske Lov, nu er endelig det hele forbi, nu ligger Verden atter lys
og let for den kære gamle Sjæl!« Men Leonora Christina er rolig,
hun iler ikke afsted, langsomt og sindigt forlader hun sit Fængsel,
den haardt prøvede Kvinde venter sig ikke store Glæder af de
kommende Dage. Er hun alligevel inderlig glad og dybt bevæget
ved at faa sin Frihed igen, saa er hun i alt Fald altfor stolt til
at lade sig mærke dermed. Hun har den for en Kongedatter
naturlige og den for en ædel Kvinde, der lider uforskyldt, beret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
